Som i nok kan forstå på overskriften, så er jeg ikke på toppen for tiden. Jeg har været syg den sidste uges tid, men har stadig været på arbejde og til fødselsdag, og var sågar i skole igår. Jeg er blevet en travl dame med både behandling, trollesbro, skole og arbejde. Og for at det ikke var stressende nok så har jeg fået tildelt flere timer med min støtte/kontaktperson, som derudover vil sende mig til en misbrugskonsulent, så der er nok at se til. Plus der kommer en Social Færdighed Trænings-gruppe, som der forventes at jeg deltager i og et smartphoneprojekt, som jeg også har sagt ja til.
Desuden er min computer til reparation (igen igen), så jeg er stucked med min oldgamle computer (som holder sig overraskende godt, men batteriet er dødt, så kan ikke rigtig flytte på den).
Så var jeg også lige et smut forbi tandlægen, som gjorde mig opmærksom på at næste gang jeg kom ville regningen lyde på cirka 3000 kr. Jeg var ved at tude hos tandlægen, fordi hun blev ved med at vade i ting jeg godt vidste, nemlig at jeg skal børste mine tænder noget oftere. Men med min svage psyke, kunne jeg ikke håndtere at hun blev ved med at stille spørgsmål, jeg egentlig ikke ville svare på overfor fremmede.
Efter at gå næsten grædefærdig fra tandlægen, tænkte jeg at jeg havde fortjent en lille ting, eller et eller andet for at få humøret lidt op. Der kom jeg i tanke om at jeg jo ikke havde nogle penge, og så fik jeg den værste skyldfølelse.
Jeg er ved at blive sindsyg af at være en fattig studerende på SU, og er træt af at jeg ikke føler at jeg kommer nogle vegne. Jeg farer som en skoldet skid mellem mine aftaler og min kalender er proppet. Jeg har nærmest ingen tid for mig selv, og er godt og grundig træt af at have hovedet oppe i min egen røv.
Jeg kunne godt bruge en ferie fra mit liv, eller bare lidt færre aftaler. Jeg skal lære at sige fra selvom det er ting jeg gerne vil (dog ikke tandlægen).
Hvordan lader I op når I har haft en hård dag?
Ses smukke mennesker <3
