Jeg ved det ikke.
Men hvad nu hvis det ikke er og man er dømt til at bo i et bombet lokum uden nære venner? og hvis man skal leve af havregrød fordi jagten på enden af regnbuen mislykkedes? Hva så?
Skal man kæmpe for at finde ud af at livet er dømt til lort? eller kan man indse det nu?
Eller skal man kæmpe for at få hvad man vil have? Og hvad med karma?
jeg er virkelig rastløs !!
mandag den 27. december 2010
onsdag den 8. december 2010
til og fra
Hvor fuck skal vi hen? Og hvad har vi med i bagagen?
Jeg sidder lige nu og kan ikke holde mig selv ud. Jeg føler mig ussel og klam og har slet ikke lyst til at eksistere.
Jeg føler mig så tom, for viden og meninger. Ved ikke om jeg er det ene eller det andet, eller om jeg er noget overhovedet. Og ved slet ikke hvem jeg skal snakke med omkring det her. HJÆLP MIG, HVEM ER JEG?
Jeg er doven og selvisk. Jeg er mistroisk og forventer altid det værste.
Jeg sidder bare i en rille og kan ikke komme videre med livet. Ville ønske man bare kunne gå i hi hele vinteren og så vågne op når der endnu en gang er noget at leve for.
Hele verden er bare af lave for tiden. Jeg kan ikke finde rundt og har for længst opgivet. Jeg bevæger mig rundt på må og få.
Livet må gerne snart tage en form...
Jeg sidder lige nu og kan ikke holde mig selv ud. Jeg føler mig ussel og klam og har slet ikke lyst til at eksistere.
Jeg føler mig så tom, for viden og meninger. Ved ikke om jeg er det ene eller det andet, eller om jeg er noget overhovedet. Og ved slet ikke hvem jeg skal snakke med omkring det her. HJÆLP MIG, HVEM ER JEG?
Jeg er doven og selvisk. Jeg er mistroisk og forventer altid det værste.
Jeg sidder bare i en rille og kan ikke komme videre med livet. Ville ønske man bare kunne gå i hi hele vinteren og så vågne op når der endnu en gang er noget at leve for.
Hele verden er bare af lave for tiden. Jeg kan ikke finde rundt og har for længst opgivet. Jeg bevæger mig rundt på må og få.
Livet må gerne snart tage en form...
fredag den 3. december 2010
Guide til livet! del 1
Eller det er ikke rigtig en guide, mere en måde at spasificere mine dumheder på.
Er i ret dårligt humør lige pt. fordi mit humør var ikke i toppen da jeg tog ud til min veninde, og det blev ikke bedre at skulle dele hendes smerte. Der er bare ting man ikke KAN gøre for andre, såsom at få dem til at glemme deres årlange crush, og få dem videre i livet. Men det kan få én selv til at tænke: hvordan kommer jeg videre?
Dette er mest en indre monolog med mig selv, som hjælper mig, fordi det kommer ud på skrift.
Hvordan kommer jeg videre? Hvor er mit første mål? Mit først guld-mål er at flytte hjemmefra og starte på HF. Tricket lige nu er tålmodighed. Jeg kan ikke gøre noget for at komme hurtigere ind på HF. Og må vente en måned eller to, for overhovedet at finde ud af hvilken vej målet ligger. Så hvad jeg kan gøre nu er vel at få nogle ting ind i knolden igen, efter de er sivet ud. Er blevet utroligt uintelligent efter jeg stoppede på gymnasiet. Heldigvis er der folk der gerne vil hjælpe mig med det (:
En af dem er bl.a. min kæreste. Selvom jeg føler jeg gør det svært for os begge to. Jeg er rigtig tit ked af det, og der er som regel ikke nogen grund. Jeg har selvfølgelig ikke lyst til at være ked af det, men når jeg er ked af det så bliver han ked af det, og så bliver jeg endnu mere ked af det fordi jeg har gjort ham ked af det.
Nu er det med at huske tilbage til den ene gang jeg var til psykolog. Hun sagde jeg ville få mere overskud hvis jeg dyrkede motion. Og nu kommer jeg med en af mine talløse undskyldninger: Jamen hvordan når jeg ikke har penge og det er koldt udenfor? Jeg tror jeg skal dyrke noget hvor jeg kan få pulsen op. Jeg mangler at røre mig. Jeg sidder nu og får en idé. Vi har en motionscykel herhjemme (den skal ganske vidst lige fiskes frem). Jeg kunne måske overtale min mor til at hjælpe mig med at slæbe den op. Og så kan man kombinere dét med noget jeg rigtig godt kan lide: comedy-shows.
her mangler bare lige pladsen, så skal nok rydde lidt op.
KYLLINGS 1. PROJEKT: at rydde op og få sat motionscyklen op.
Jeg skal bare huske mig selv på de goder det vil give mig.
1. Jeg vil blive gladere
2. Jeg vil få faste lår
3. Den gode samvittighed over at have et rent værelse
4. Jeg kan se fjernsyn med good samvittighed
5. Jeg vil kunne sove om natten
6. Jeg vil få varmen
Det var da egentlig en lang liste over ting det ville gøre godt for. Jeg burde printe listen ud.
tror allerede nu jeg vil rydde op så jeg kan få den op i morgen, og så vil jeg kalde det her for første del :)
Er i ret dårligt humør lige pt. fordi mit humør var ikke i toppen da jeg tog ud til min veninde, og det blev ikke bedre at skulle dele hendes smerte. Der er bare ting man ikke KAN gøre for andre, såsom at få dem til at glemme deres årlange crush, og få dem videre i livet. Men det kan få én selv til at tænke: hvordan kommer jeg videre?
Dette er mest en indre monolog med mig selv, som hjælper mig, fordi det kommer ud på skrift.
Hvordan kommer jeg videre? Hvor er mit første mål? Mit først guld-mål er at flytte hjemmefra og starte på HF. Tricket lige nu er tålmodighed. Jeg kan ikke gøre noget for at komme hurtigere ind på HF. Og må vente en måned eller to, for overhovedet at finde ud af hvilken vej målet ligger. Så hvad jeg kan gøre nu er vel at få nogle ting ind i knolden igen, efter de er sivet ud. Er blevet utroligt uintelligent efter jeg stoppede på gymnasiet. Heldigvis er der folk der gerne vil hjælpe mig med det (:
En af dem er bl.a. min kæreste. Selvom jeg føler jeg gør det svært for os begge to. Jeg er rigtig tit ked af det, og der er som regel ikke nogen grund. Jeg har selvfølgelig ikke lyst til at være ked af det, men når jeg er ked af det så bliver han ked af det, og så bliver jeg endnu mere ked af det fordi jeg har gjort ham ked af det.
Nu er det med at huske tilbage til den ene gang jeg var til psykolog. Hun sagde jeg ville få mere overskud hvis jeg dyrkede motion. Og nu kommer jeg med en af mine talløse undskyldninger: Jamen hvordan når jeg ikke har penge og det er koldt udenfor? Jeg tror jeg skal dyrke noget hvor jeg kan få pulsen op. Jeg mangler at røre mig. Jeg sidder nu og får en idé. Vi har en motionscykel herhjemme (den skal ganske vidst lige fiskes frem). Jeg kunne måske overtale min mor til at hjælpe mig med at slæbe den op. Og så kan man kombinere dét med noget jeg rigtig godt kan lide: comedy-shows.
her mangler bare lige pladsen, så skal nok rydde lidt op.
KYLLINGS 1. PROJEKT: at rydde op og få sat motionscyklen op.
Jeg skal bare huske mig selv på de goder det vil give mig.
1. Jeg vil blive gladere
2. Jeg vil få faste lår
3. Den gode samvittighed over at have et rent værelse
4. Jeg kan se fjernsyn med good samvittighed
5. Jeg vil kunne sove om natten
6. Jeg vil få varmen
Det var da egentlig en lang liste over ting det ville gøre godt for. Jeg burde printe listen ud.
tror allerede nu jeg vil rydde op så jeg kan få den op i morgen, og så vil jeg kalde det her for første del :)
torsdag den 11. november 2010
julegavetænkning i november
jeg ved godt det er for tidligt at tænke på julegaver, men inderst inde ved man godt, at der kan ikke købes noget brugbart i december måned fordi at er nisser, julepynt og flæskesteg.
Og så er der de der mennesker man bare ikke VED hvad man skal finde på til (og det som regel hankønnet).
Og nu snakker jeg ikke om "manden der har alt", fordi ham kan man som regel finde noget til (ellers er der altid en milliard idéer, hvis man tjekker div. magasiner). Jeg snakker om "manden der intet mangler". Jovist kan man da snyde lidt ved at bruge "mdha"s (Manden Der Har Alt) ønskeliste. Men "mdha"s ønskeliste består af f.eks. læderknopper til gearstangen og andre faktisk ligegyldige ting. Ting som "mdim" (manden der intet mangler) ser som spild af penge (gætter jeg på).
Der er meget forskel på at have alt og intet mangle. Hvis man har alt, så har man også en masse skrammel, og hvis man intet mangler så kan det godt være man ikke har så mange ting, men man har det fint med de ting man har.
Jeg kommer bare til at tænke på Tove Ditlevsens digt "de evige tre", søg den på google, den er faktisk meget sød (:
Men hvis I kender én som intet mangler (eller har alt) så kan man evt. være kreativ, ved at lave et kneppekort (det foreslås dog at de nok mest er en gave til kæresten, manden eller konen, og nok ikke er velset af forælde af nogen form) men man kunne også give en oplevelse (der er nemlig kommet en række boxes med forskellige oplevelser som f.eks. vinsmagning og faldskærmsudsping, som kan købes i føtex), en tur i biffen (der kan købes gavekort til den slags i f.eks. føtex) . Man kan også være godhjertet og give en ged eller en sæk ris. Røde kors eller UNICEF har nemlig sådanne gave man kan give, dog får man ikke en ged eller en sæk ris, de bliver derimod sendt til Afrika og så printer man et kort ud, hvor der står at man har fået en ged til Afrika.
Men mine julegaveindkøb kommer først til at foregå i december, da jeg ikke får penge før-.-
- Kylling
Og så er der de der mennesker man bare ikke VED hvad man skal finde på til (og det som regel hankønnet).
Og nu snakker jeg ikke om "manden der har alt", fordi ham kan man som regel finde noget til (ellers er der altid en milliard idéer, hvis man tjekker div. magasiner). Jeg snakker om "manden der intet mangler". Jovist kan man da snyde lidt ved at bruge "mdha"s (Manden Der Har Alt) ønskeliste. Men "mdha"s ønskeliste består af f.eks. læderknopper til gearstangen og andre faktisk ligegyldige ting. Ting som "mdim" (manden der intet mangler) ser som spild af penge (gætter jeg på).
Der er meget forskel på at have alt og intet mangle. Hvis man har alt, så har man også en masse skrammel, og hvis man intet mangler så kan det godt være man ikke har så mange ting, men man har det fint med de ting man har.
Jeg kommer bare til at tænke på Tove Ditlevsens digt "de evige tre", søg den på google, den er faktisk meget sød (:
Men hvis I kender én som intet mangler (eller har alt) så kan man evt. være kreativ, ved at lave et kneppekort (det foreslås dog at de nok mest er en gave til kæresten, manden eller konen, og nok ikke er velset af forælde af nogen form) men man kunne også give en oplevelse (der er nemlig kommet en række boxes med forskellige oplevelser som f.eks. vinsmagning og faldskærmsudsping, som kan købes i føtex), en tur i biffen (der kan købes gavekort til den slags i f.eks. føtex) . Man kan også være godhjertet og give en ged eller en sæk ris. Røde kors eller UNICEF har nemlig sådanne gave man kan give, dog får man ikke en ged eller en sæk ris, de bliver derimod sendt til Afrika og så printer man et kort ud, hvor der står at man har fået en ged til Afrika.
Men mine julegaveindkøb kommer først til at foregå i december, da jeg ikke får penge før-.-
- Kylling
søndag den 7. november 2010
Please, enjoy my bitterness!
Sidder lige og tænker på situationen med mit "gamle" liv.
Det er nemlig lidt trælst at ens bedste venner pludselig ikke svarer, og når man endelig ser dem, føles det som om de ikke vil snakke med én. Og så er der én der har lånt en film af mig, for en milliard år siden, men hun svarer heller ikke, og jeg savner min film. Savner da også hende, men efter vi blev uvenner for et halvt år siden har vi ikke rigtig snakket sammen. Og så er der én til. Hun var ikke en ven men en klassekammerat, som arrangerede introtur i august måned. Dertil skulle vi betale 300 kr (tror jeg nok) og vi ville få 150 kr igen når underklassen havde betalt. Alle har også fået deres penge tilbage UNDTAGEN MIG, fordi jeg har droppet ud. Men det er en måned siden hun skrev til mig at hun ville overføre dem. Så jeg er en smule bitter lige nu.
Hvad gør man når man forgæves skriver til sine gamle venner?
Det er nemlig lidt trælst at ens bedste venner pludselig ikke svarer, og når man endelig ser dem, føles det som om de ikke vil snakke med én. Og så er der én der har lånt en film af mig, for en milliard år siden, men hun svarer heller ikke, og jeg savner min film. Savner da også hende, men efter vi blev uvenner for et halvt år siden har vi ikke rigtig snakket sammen. Og så er der én til. Hun var ikke en ven men en klassekammerat, som arrangerede introtur i august måned. Dertil skulle vi betale 300 kr (tror jeg nok) og vi ville få 150 kr igen når underklassen havde betalt. Alle har også fået deres penge tilbage UNDTAGEN MIG, fordi jeg har droppet ud. Men det er en måned siden hun skrev til mig at hun ville overføre dem. Så jeg er en smule bitter lige nu.
Hvad gør man når man forgæves skriver til sine gamle venner?
lørdag den 6. november 2010
Vinterdepressioner og andre unødvendige kriser
Nu er vi jo kommet ind i November måned, og vinterdepressionerne er begyndt at melde sig. I hvert fald hos mig. Og det er den slags gaver man ikke ønsker sig. Jeg har selv små-depressioner hele året rundt men om vinteren går det amok. Mest fordi der er intet at lave. Man kan ikke gå ture eller sætte sig ned på posen og drikke sig en øl, så fest og farver kræver initiativ, som jeg selv mægtig gerne vil udvise men eftersom jeg har huset fyldt med katte og en emsig mor så er det desværre udelukket.
Det er også alt den mørke og kulde. Når det er mørkt så ser alting bare mere sort ud, fordi man netop ikke der noget lys. Og det lys der kommer er der mens man selv som regel er indendøre og arbejder eller er i skole.
Og så er der jo også al den der julestress, hvor at man virkelig kæmper for at klemme alt glæde og hygge ud af de ressourcer man nu engang har. Man får stress af at skulle hygge sig. Og så har alle jo problemer med at få pengene til at række, for der skal købes julegaver og juleand og flæskesteg og brunkager og pebbernødder og glanspapir og juletræ og julepynt osv.
Og det kan være svært at se lyset for enden af tunnellen, men vi prøver. Jeg ved ikke hvad jeg gør med hensyn til december måned. Den virker så langt væk og dog så tæt på.
Puha, og så kommer der jo nytårsaften. Den bliver lidt af et dilemma, for der er så mange jeg gerne vil holde nytår med. Vil jo rigtig gerne holde nytår med min kæreste, men vil også holde nytår med min bedste veninde og den gruppe, samtidigt vil jeg også gerne holde nytår med den anden gruppe. Puha, og vi er kun i november.
Nej og så en ting der irriterer mig! Min bror og hans fødselsdag og hans hjernelamme kommentarer. Han sagde til mig at min kæreste ikke måtte komme med til hans fødselsdag. MEN jeg synes det er helt i skoven, eftersom for 2 år siden måtte min daværende kæreste godt komme med, skønt vi kun havde været kærester i en måned, og jeg har på det tidspunkt været sammen med min nuværende i 7. Plus at der er altid denne nævenyttige møgunge der altid kommer med til MIN fødselsdag, og ham har jeg aldrig nogensinde inviteret. Så synes ikke han er helt fair. Og han kan godt tage og vænne sig til min kæreste for jeg er ikke i sinde om at miste ham foreløbigt.
Jeg kender ikke nogen der er så egoistisk som min bror, og han pisser folk op og ned af ryggen. Men jeg bebrejder ham ikke. Jeg bebrejder min mor. Hun har ikke opdraget os ordenligt. Nu tænker I sikkert at jeg sagtens kan pudse min glorie og give min mor skylden når vi opfører os dårligt. Men jeg tror det er vores mor der har givet os dårligt selvværd. Vi har aldrig fået den kærlighed, forældre bør give deres børn. Vi fik ikke nogen kram og fik aldrig at vide vi var gode nok. Vi fik ikke hjælp når vi havde det svært foreksempel da jeg gerne ville flytte skole, da ingen virkede til at ville være venner med mig. Jeg måtte vente til 9. klasse, og da er det bare på en måde for sent, for på det tidspunkt havde jeg lukket mig inde.
Men på samme måde kan jeg jo heller ikke bebrejde min mor det, men nærmere min mormor, som har været en dårlig indflydelse på min mor. ...
Men for at vende tilbage til min bror, så er han virkelig en belastning. Han snakker grimt, deltager ikke i noget, brokker sig over ingenting, og er alt i alt bare røvirriterende. Han er bestemt ikke en jeg vil have i mit liv, og tror ikke vi får set hinanden så meget når jeg engang flytter.
Hvilket skaber et nyt "problem". Jeg ønsker at mine børn har en stor familie der elsker dem, men den slags kærlighed rummer min familie ikke rigtig. Og så må man jo ty til faderens familie, hvilket jo ikke er så stort et problem, for min kærestes familie er flinke og rare og vil kun det bedste for andre. Jeg har bare ikke helt vænnet mig til dem endnu. I deres familie snakker de meget åbent om alting, noget jeg aldrig har lært, så det støder mig rigtig meget når de giver mig konstruktiv kritik. Jeg føler mig helt og aldeles malplaceret i de situationer.
Jeg har prøvet at få nogle af deres gode egenskaber ind i min egen familie, desværre med at meget negativt resultat. Jeg har spurgt min mor om vi ikke skulle have pligter, og så får man foreksempel svaret: "du kan da bare gøre rent/lave mad". Jeg vil jo have at det er lige blandt os alle og at det er noget vi kan snakke om. Jeg har også spurgt om vi ikke skulle sidde ved spisebordet og spise aftensmad som normale familier, men nej, de foretrækker at have flimmerkassen med til bords. Jeg har spurgt om vi ikke kunne komme af med alle de katte vi har, men nej, min mors undskyldning er: "katte giver et roligt sind." Måske én kat eller to, men ikke 14. Jeg synes kattene er dem der ødelægger det meste af humøret og stemningen, og tømmer os alle for livsglæde. Kattene pisser og skider overalt, og det kræver tid og overskud som ingen af os har, fordi der render 14 katte rundt om ens ben og nede i ens mad. Så derfor ligner her et bombenedslag og ingen kan slappe af i en krigszone. Og hvis man prøver at rydde op og gøre rent, så går der 20 minutter og så kan man starte forfra.
Jeg ville virkelig gerne have en rigtig familie hvor der var overskud til at være sammen. Til bare at kunne tale sammen. Den familie bliver nødt til selv at skabe med hjælp fra min kæreste, for har simpelthen opgivet at sætte denne familie på rette kurs.
Det er bare lidt trist at jeg skal vente så længe før min drøm går i opfyldelse. Men så må jeg bruge tiden på at gøre mig selv til det menneske jeg gerne vil være, og gøre mig bedre til de ting jeg har svært ved. Jeg er så heldig at jeg har en kæreste der står ved min side.
Dette var kun et lille indblik i hvad mine depressioner handler om. Fortsættelse følger
- Kylling
Det er også alt den mørke og kulde. Når det er mørkt så ser alting bare mere sort ud, fordi man netop ikke der noget lys. Og det lys der kommer er der mens man selv som regel er indendøre og arbejder eller er i skole.
Og så er der jo også al den der julestress, hvor at man virkelig kæmper for at klemme alt glæde og hygge ud af de ressourcer man nu engang har. Man får stress af at skulle hygge sig. Og så har alle jo problemer med at få pengene til at række, for der skal købes julegaver og juleand og flæskesteg og brunkager og pebbernødder og glanspapir og juletræ og julepynt osv.
Og det kan være svært at se lyset for enden af tunnellen, men vi prøver. Jeg ved ikke hvad jeg gør med hensyn til december måned. Den virker så langt væk og dog så tæt på.
Puha, og så kommer der jo nytårsaften. Den bliver lidt af et dilemma, for der er så mange jeg gerne vil holde nytår med. Vil jo rigtig gerne holde nytår med min kæreste, men vil også holde nytår med min bedste veninde og den gruppe, samtidigt vil jeg også gerne holde nytår med den anden gruppe. Puha, og vi er kun i november.
Nej og så en ting der irriterer mig! Min bror og hans fødselsdag og hans hjernelamme kommentarer. Han sagde til mig at min kæreste ikke måtte komme med til hans fødselsdag. MEN jeg synes det er helt i skoven, eftersom for 2 år siden måtte min daværende kæreste godt komme med, skønt vi kun havde været kærester i en måned, og jeg har på det tidspunkt været sammen med min nuværende i 7. Plus at der er altid denne nævenyttige møgunge der altid kommer med til MIN fødselsdag, og ham har jeg aldrig nogensinde inviteret. Så synes ikke han er helt fair. Og han kan godt tage og vænne sig til min kæreste for jeg er ikke i sinde om at miste ham foreløbigt.
Jeg kender ikke nogen der er så egoistisk som min bror, og han pisser folk op og ned af ryggen. Men jeg bebrejder ham ikke. Jeg bebrejder min mor. Hun har ikke opdraget os ordenligt. Nu tænker I sikkert at jeg sagtens kan pudse min glorie og give min mor skylden når vi opfører os dårligt. Men jeg tror det er vores mor der har givet os dårligt selvværd. Vi har aldrig fået den kærlighed, forældre bør give deres børn. Vi fik ikke nogen kram og fik aldrig at vide vi var gode nok. Vi fik ikke hjælp når vi havde det svært foreksempel da jeg gerne ville flytte skole, da ingen virkede til at ville være venner med mig. Jeg måtte vente til 9. klasse, og da er det bare på en måde for sent, for på det tidspunkt havde jeg lukket mig inde.
Men på samme måde kan jeg jo heller ikke bebrejde min mor det, men nærmere min mormor, som har været en dårlig indflydelse på min mor. ...
Men for at vende tilbage til min bror, så er han virkelig en belastning. Han snakker grimt, deltager ikke i noget, brokker sig over ingenting, og er alt i alt bare røvirriterende. Han er bestemt ikke en jeg vil have i mit liv, og tror ikke vi får set hinanden så meget når jeg engang flytter.
Hvilket skaber et nyt "problem". Jeg ønsker at mine børn har en stor familie der elsker dem, men den slags kærlighed rummer min familie ikke rigtig. Og så må man jo ty til faderens familie, hvilket jo ikke er så stort et problem, for min kærestes familie er flinke og rare og vil kun det bedste for andre. Jeg har bare ikke helt vænnet mig til dem endnu. I deres familie snakker de meget åbent om alting, noget jeg aldrig har lært, så det støder mig rigtig meget når de giver mig konstruktiv kritik. Jeg føler mig helt og aldeles malplaceret i de situationer.
Jeg har prøvet at få nogle af deres gode egenskaber ind i min egen familie, desværre med at meget negativt resultat. Jeg har spurgt min mor om vi ikke skulle have pligter, og så får man foreksempel svaret: "du kan da bare gøre rent/lave mad". Jeg vil jo have at det er lige blandt os alle og at det er noget vi kan snakke om. Jeg har også spurgt om vi ikke skulle sidde ved spisebordet og spise aftensmad som normale familier, men nej, de foretrækker at have flimmerkassen med til bords. Jeg har spurgt om vi ikke kunne komme af med alle de katte vi har, men nej, min mors undskyldning er: "katte giver et roligt sind." Måske én kat eller to, men ikke 14. Jeg synes kattene er dem der ødelægger det meste af humøret og stemningen, og tømmer os alle for livsglæde. Kattene pisser og skider overalt, og det kræver tid og overskud som ingen af os har, fordi der render 14 katte rundt om ens ben og nede i ens mad. Så derfor ligner her et bombenedslag og ingen kan slappe af i en krigszone. Og hvis man prøver at rydde op og gøre rent, så går der 20 minutter og så kan man starte forfra.
Jeg ville virkelig gerne have en rigtig familie hvor der var overskud til at være sammen. Til bare at kunne tale sammen. Den familie bliver nødt til selv at skabe med hjælp fra min kæreste, for har simpelthen opgivet at sætte denne familie på rette kurs.
Det er bare lidt trist at jeg skal vente så længe før min drøm går i opfyldelse. Men så må jeg bruge tiden på at gøre mig selv til det menneske jeg gerne vil være, og gøre mig bedre til de ting jeg har svært ved. Jeg er så heldig at jeg har en kæreste der står ved min side.
Dette var kun et lille indblik i hvad mine depressioner handler om. Fortsættelse følger
- Kylling
ingen penge har jeg massere af
Jeg ved ikke hvornår det gik så galt. Jeg har altid haft lidt penge til dagen og vejen. Men pludselig havde jeg bare ingen.
Tror det hele ramlede da jeg var uvenner med min mor og stak af. Der var nogle uger hvor jeg ikke var på arbejde, fordi jeg arbejdede med hende. Og den måneds tid det var, gav mig et kæmpe underskud. Og så havde jeg pludselig en mærkelig regning fra TDC som trak næsten 2000 kr fra min konto, som jeg stadig ikke har fået nogen forklaring på. Og så har jeg jo en kæreste som bor i København, så dertil skal jeg bruge et gråt klippekort plus at jeg også går i skole derinde, så grå klippekort er en mangelvare for mig. Jovist, har ganske vist bestilt et uddannelseskort og det er betalt (med hjælp fra min mor) men det skide plastik er ikke kommet endnu. Kortet koster næsten 900 kr og vil så gælde fra 1. okt til 31. dec. MEN HOV, vi er jo i november så kortet har gjaldt i en måned og er ikke blevet brugt fordi jeg netop ikke er i besiddelse af det -.-
Jeg må overvinde min frygt og ringe til dem.
Men jeg har alligevel formået at opbruge mit frikort (rigtig mange af pengene er gået til husleje herhjemme og så er der nogen af dem som ikke var til mig).
Og nu går jeg og gruer for december måned. Alle ved jo at det bliver koldt og at All stars ikke just er vintersko, og så er der jo julegaveindkøb. Suk.
Jeg går også med et inderligt ønske om at flytte hjemmefra, men man kommer ikke så langt med 0 kr. Der er virkelig mange ting forbundet med penge. Og det er ret så frustrerende at de er nemmere at bruge end at skaffe.
Og så kommer der jo hjælpeorganisationerene. Jeg har svært ved at sige nej når de spørger mig på gaden. Jeg vil så gerne hjælpe mennesker ude i verden, men har efterhånden indset at jeg måske skal hjælpe mig selv først.
Så tænker om lykken kan købes for penge. Nej, men man kan blive ulykkelig af at mangle dem. Ikke at de betyder noget for kærlighed. Eller gør de? Jeg sad forleden og så "Luksus fælden" (program på TV3) med et ungt par der skulle giftes, og de havde begge problemer med økonomien. Det satte tanker i gang hos mig, fordi jeg ved at min kæreste har styr på sine penge. Så hvis vi blev gift og han f.eks. tjente flere penge end mig, så ville jeg da få det rigtig dårligt over at "bruge hans penge". Og jeg har for tiden lidt problemer med at anskaffe mig penge, og det er ikke et problem jeg vil have med ind i forholdet. Så det er en ting der generer mig. Min plan er, at jeg vil ikke giftes før jeg har styr på det. Vi er dog hverken forlovet eller noget, og der går nok nogle år, før vi overhovedet behøver at tænke over det. Alligevel har tanken strejfet mig.
Penge kan ikke købe lykke, sådan direkte, mere indirekte. Hvis man kan betale for et sted at bo, så er man lykkelig. Hvis man kan betale for sine børns fritidsinteresser, så er man lykkelig. Hvis man kan betale for briller eller sin tandlæge, så er man lykkelig. Hvis man har penge, så kan man sove roligt om natten. Men det er som om det er blevet negativ at betale ting som faktisk gør en lykkelig. (Når jeg skriver lykkelig mener jeg ikke den der hyperhed men mere sådan en ro i sjælen).
"Lykken kan ikke købes for penge". Vendingen er nok ment som i, at matrealistiske ting ikke gør én lykkelig, og nej, man bliver ikke lykkelig af at eje ting. Jeg er foreksempel lykkelig i den forstand at jeg har en vidunderlig kæreste som vil støtte mig og hjælpe mig med de ting jeg har svært ved (hvilket er en kæmpe opgave, så jeg har fuld respekt for at han prøver). Jeg synes det bedste i verden er at ligge op ad hans varme krop, ligemeget om jeg er ked af det eller glad eller bare har lyst til ham. Jeg glæder mig til den fremtid vi skal have sammen. En fremtid hvor penge bliver en nødvendighed, for vi skal have børn og et sted at bo, og jeg vil gøre alt for at det bliver en god fremtid.
Jeg håber snart at guldkalven forlader Egypten og havner på min bankkonto, for jeg kan næsten ikke vente på den lyse fremtid jeg vil få, så snart jeg har penge. Jeg vil flytte og starte på et nyt kapitel i mit liv, hvor jeg ikke skal bo i kattelort og sure minder, dåser og min brors armsved.
-Kylling
Peas out (of the pod)
Tror det hele ramlede da jeg var uvenner med min mor og stak af. Der var nogle uger hvor jeg ikke var på arbejde, fordi jeg arbejdede med hende. Og den måneds tid det var, gav mig et kæmpe underskud. Og så havde jeg pludselig en mærkelig regning fra TDC som trak næsten 2000 kr fra min konto, som jeg stadig ikke har fået nogen forklaring på. Og så har jeg jo en kæreste som bor i København, så dertil skal jeg bruge et gråt klippekort plus at jeg også går i skole derinde, så grå klippekort er en mangelvare for mig. Jovist, har ganske vist bestilt et uddannelseskort og det er betalt (med hjælp fra min mor) men det skide plastik er ikke kommet endnu. Kortet koster næsten 900 kr og vil så gælde fra 1. okt til 31. dec. MEN HOV, vi er jo i november så kortet har gjaldt i en måned og er ikke blevet brugt fordi jeg netop ikke er i besiddelse af det -.-
Jeg må overvinde min frygt og ringe til dem.
Men jeg har alligevel formået at opbruge mit frikort (rigtig mange af pengene er gået til husleje herhjemme og så er der nogen af dem som ikke var til mig).
Og nu går jeg og gruer for december måned. Alle ved jo at det bliver koldt og at All stars ikke just er vintersko, og så er der jo julegaveindkøb. Suk.
Jeg går også med et inderligt ønske om at flytte hjemmefra, men man kommer ikke så langt med 0 kr. Der er virkelig mange ting forbundet med penge. Og det er ret så frustrerende at de er nemmere at bruge end at skaffe.
Og så kommer der jo hjælpeorganisationerene. Jeg har svært ved at sige nej når de spørger mig på gaden. Jeg vil så gerne hjælpe mennesker ude i verden, men har efterhånden indset at jeg måske skal hjælpe mig selv først.
Så tænker om lykken kan købes for penge. Nej, men man kan blive ulykkelig af at mangle dem. Ikke at de betyder noget for kærlighed. Eller gør de? Jeg sad forleden og så "Luksus fælden" (program på TV3) med et ungt par der skulle giftes, og de havde begge problemer med økonomien. Det satte tanker i gang hos mig, fordi jeg ved at min kæreste har styr på sine penge. Så hvis vi blev gift og han f.eks. tjente flere penge end mig, så ville jeg da få det rigtig dårligt over at "bruge hans penge". Og jeg har for tiden lidt problemer med at anskaffe mig penge, og det er ikke et problem jeg vil have med ind i forholdet. Så det er en ting der generer mig. Min plan er, at jeg vil ikke giftes før jeg har styr på det. Vi er dog hverken forlovet eller noget, og der går nok nogle år, før vi overhovedet behøver at tænke over det. Alligevel har tanken strejfet mig.
Penge kan ikke købe lykke, sådan direkte, mere indirekte. Hvis man kan betale for et sted at bo, så er man lykkelig. Hvis man kan betale for sine børns fritidsinteresser, så er man lykkelig. Hvis man kan betale for briller eller sin tandlæge, så er man lykkelig. Hvis man har penge, så kan man sove roligt om natten. Men det er som om det er blevet negativ at betale ting som faktisk gør en lykkelig. (Når jeg skriver lykkelig mener jeg ikke den der hyperhed men mere sådan en ro i sjælen).
"Lykken kan ikke købes for penge". Vendingen er nok ment som i, at matrealistiske ting ikke gør én lykkelig, og nej, man bliver ikke lykkelig af at eje ting. Jeg er foreksempel lykkelig i den forstand at jeg har en vidunderlig kæreste som vil støtte mig og hjælpe mig med de ting jeg har svært ved (hvilket er en kæmpe opgave, så jeg har fuld respekt for at han prøver). Jeg synes det bedste i verden er at ligge op ad hans varme krop, ligemeget om jeg er ked af det eller glad eller bare har lyst til ham. Jeg glæder mig til den fremtid vi skal have sammen. En fremtid hvor penge bliver en nødvendighed, for vi skal have børn og et sted at bo, og jeg vil gøre alt for at det bliver en god fremtid.
Jeg håber snart at guldkalven forlader Egypten og havner på min bankkonto, for jeg kan næsten ikke vente på den lyse fremtid jeg vil få, så snart jeg har penge. Jeg vil flytte og starte på et nyt kapitel i mit liv, hvor jeg ikke skal bo i kattelort og sure minder, dåser og min brors armsved.
-Kylling
Peas out (of the pod)
mandag den 25. oktober 2010
kriser og katastrofer
Jeg prøver virkelig at få noget godt ud af situationen, men det begynder at knibe når man vader rundt i pis og lort. Bogstaveligt talt. Jeg har fuldstændigt mistet fatningen og overblikket. Før havde jeg en idé om hvordan det hele skulle være, men nu er det hele blevet en kende sløret. Før vidste jeg at jeg havde en reel chance for at tjene penge sammen til at jeg ville kunne flytte pr. 1 dec. MEN SÅ dumpede der lige en uforudset regning ind på næsten 2000 kr. på mit internetforbrug, hvilket jeg troede kun var 299 om måneden. Og så blev det vinter, og endnu en gang kan jeg takke vores elskelige katte og vores fantastisk godt byggede hus for at jeg måtte have en ny vinterjakke og nogle nye vinterstøvler (håber i mærker sarkasmen)
Penge er bare sådan et uoverskueligt emne når man mangler dem. Hvordan skal jeg nogensinde kunne få råd til at komme væk, når mit fundament bliver ved med at skylle væk?
Men så kom jeg jo på produktionskole. Og det er da fantastisk, bortset fra at jeg skal tidligt op, hvilket lægger et pres på mig om aftenen hvor jeg tvinger mig selv til at sove når jeg ikke er træt. Og så ligger jeg hele natten og tænker på hvorfor jeg ikke kan sove. Og når jeg så endelig sover, drømmer jeg om at jeg er i skole. De forbistrede drømme om børn der bliver væk og dør, og mig der bliver erklæret sindsyg og kørt ned af busser og så bliver jeg voldtaget, og min kæreste er mig utro og dør i et biluheld. Det er bare ikke ting man ønsker at fylde den tid ud med, hvor man prøver at lade op.
Når det hele sejler har man brug for en båd og en nødtelefon. Min båd for tiden er min kæreste og min bedste veninde. Min bedste veninde og jeg har det godt for tiden. Det er fantastisk rart at vi kan have det sjovt sammen på måder andre ikke helt forstår. Det er skønt at vi kan grine og græde sammen. Hun er sgu speciel og vil hende kun det bedste. Synes det er fantastisk, at hun kan finde tid til mig i denne kaotiske tid. For livet er virkelig kaos for tiden
Min kæreste og jeg har lige haft halvårsdag (tak tak) som blev fejret med en tur ind og høre noget poetry slam. Og vi fik lov til at være dommere, hvilket var kanonfedt men også lidt skræmmende, for man vil jo ikke træde nogen over tæerne. Men det var en fed dag/aften. Jeg håber det næste halve år bare bliver halvt så godt som det foregående, og at dette kun er starten på et langt og lykkeligt liv med manden i mit liv <3
selvom omstændighederne har svært ved at vælge karakter, kan man dog altid være sikker på at finde mindst én positiv ting i livet. Og nu fandt jeg 2 (:
- kylling
peas out (of the pod)
Penge er bare sådan et uoverskueligt emne når man mangler dem. Hvordan skal jeg nogensinde kunne få råd til at komme væk, når mit fundament bliver ved med at skylle væk?
Men så kom jeg jo på produktionskole. Og det er da fantastisk, bortset fra at jeg skal tidligt op, hvilket lægger et pres på mig om aftenen hvor jeg tvinger mig selv til at sove når jeg ikke er træt. Og så ligger jeg hele natten og tænker på hvorfor jeg ikke kan sove. Og når jeg så endelig sover, drømmer jeg om at jeg er i skole. De forbistrede drømme om børn der bliver væk og dør, og mig der bliver erklæret sindsyg og kørt ned af busser og så bliver jeg voldtaget, og min kæreste er mig utro og dør i et biluheld. Det er bare ikke ting man ønsker at fylde den tid ud med, hvor man prøver at lade op.
Når det hele sejler har man brug for en båd og en nødtelefon. Min båd for tiden er min kæreste og min bedste veninde. Min bedste veninde og jeg har det godt for tiden. Det er fantastisk rart at vi kan have det sjovt sammen på måder andre ikke helt forstår. Det er skønt at vi kan grine og græde sammen. Hun er sgu speciel og vil hende kun det bedste. Synes det er fantastisk, at hun kan finde tid til mig i denne kaotiske tid. For livet er virkelig kaos for tiden
Min kæreste og jeg har lige haft halvårsdag (tak tak) som blev fejret med en tur ind og høre noget poetry slam. Og vi fik lov til at være dommere, hvilket var kanonfedt men også lidt skræmmende, for man vil jo ikke træde nogen over tæerne. Men det var en fed dag/aften. Jeg håber det næste halve år bare bliver halvt så godt som det foregående, og at dette kun er starten på et langt og lykkeligt liv med manden i mit liv <3
selvom omstændighederne har svært ved at vælge karakter, kan man dog altid være sikker på at finde mindst én positiv ting i livet. Og nu fandt jeg 2 (:
- kylling
peas out (of the pod)
onsdag den 6. oktober 2010
en glædes dag
Så kom dagen endelig
Dagen hvor jeg fik at vide at jeg er kommet ind på produktionskolen : D
Så nu glæder jeg mig super meget til mandag. Og det med kommunen blev ordnet utroligt nemt :)
Og så i morgen kommer min kæreste hjem fra Budapest, så det bliver også skønt <3
Idag skal jeg have ryddet lidt op så jeg får et overskudsværelse istedet for et underskudsværelse. Og så er jeg på vej til fremtiden : D
Min oprydning er dog lidt hindret af en fod der gør mega ondt, og at min mor og lillebror er hjemme.
Jeg ejer 3 guitarer og kan ikke spille på dem, så jeg tænkte jeg ville sætte dem i skuret. Men da jeg gik ned med den der hedder Ulrik, kunne jeg simpelthen ikke få mig selv til at sætte ham dernede. Så han kom med op igen.
hmm, værelset rydder ikke sig selv så jeg må nok gøre noget ved det.
Peas out (of the pod)
Dagen hvor jeg fik at vide at jeg er kommet ind på produktionskolen : D
Så nu glæder jeg mig super meget til mandag. Og det med kommunen blev ordnet utroligt nemt :)
Og så i morgen kommer min kæreste hjem fra Budapest, så det bliver også skønt <3
Idag skal jeg have ryddet lidt op så jeg får et overskudsværelse istedet for et underskudsværelse. Og så er jeg på vej til fremtiden : D
Min oprydning er dog lidt hindret af en fod der gør mega ondt, og at min mor og lillebror er hjemme.
Jeg ejer 3 guitarer og kan ikke spille på dem, så jeg tænkte jeg ville sætte dem i skuret. Men da jeg gik ned med den der hedder Ulrik, kunne jeg simpelthen ikke få mig selv til at sætte ham dernede. Så han kom med op igen.
hmm, værelset rydder ikke sig selv så jeg må nok gøre noget ved det.
Peas out (of the pod)
mandag den 4. oktober 2010
fremskridt :)
Yay hvor er jeg sej idag : D
Jeg har nemlig fået taget mig sammen og søgt et lån så jeg kan flytte hurtigst muligt, og har været på kommunen for at høre om noget kontanthjælp. Og så skal jeg i noget aktivering her på mandag, så får jeg endelig noget at lave. Det bliver skønt at komme i gang med at lave noget, og forhåbentlig snart kunne komme væk herfra. Nøj hvor jeg glæder mig til det (:
Jeg har haft en fantastisk dag, og folk virkede positive, så det er jo bare skønt.
Det bliver fedt.
Peas out (of the pod)
Jeg har nemlig fået taget mig sammen og søgt et lån så jeg kan flytte hurtigst muligt, og har været på kommunen for at høre om noget kontanthjælp. Og så skal jeg i noget aktivering her på mandag, så får jeg endelig noget at lave. Det bliver skønt at komme i gang med at lave noget, og forhåbentlig snart kunne komme væk herfra. Nøj hvor jeg glæder mig til det (:
Jeg har haft en fantastisk dag, og folk virkede positive, så det er jo bare skønt.
Det bliver fedt.
Peas out (of the pod)
søndag den 3. oktober 2010
"Katte ville vælge Whiskas"
- Jeg giver dem ikke valget
Hjemme hos mig sidder vi inde med knap og nap 19 katte (der er lige kommet 5 mere). Jeg mener at én kat er dejlig, 2 er okay, 3 kan lige gå og 4 begynder det at gå ned af bakke (kattebakke?) Og vi har nu 19.
En af de ting der irriterer mig er, at kattene får kvalitetmad (whiskas) når vi andre spiser junk. Noget andet der irriterer mig med kattene er, at de er OVER DET HELE, og de pisser og skider hvor det passer dem. Det tredje der er irriterende med katte er at de spiser MIN mad, og hvis ikke de spiser det så kan man finde kattehår i (bvadr)
Hjemme hos mig sidder vi inde med knap og nap 19 katte (der er lige kommet 5 mere). Jeg mener at én kat er dejlig, 2 er okay, 3 kan lige gå og 4 begynder det at gå ned af bakke (kattebakke?) Og vi har nu 19.
En af de ting der irriterer mig er, at kattene får kvalitetmad (whiskas) når vi andre spiser junk. Noget andet der irriterer mig med kattene er, at de er OVER DET HELE, og de pisser og skider hvor det passer dem. Det tredje der er irriterende med katte er at de spiser MIN mad, og hvis ikke de spiser det så kan man finde kattehår i (bvadr)
Men der er bare intet mere nuttet end en kattekilling
Hvad vil du være når du bliver voksen?
"Hvad vil du gerne være når du bliver voksen?" er nok en af de spørgsmål man får flest gange i livet af flest forskellige mennesker. Der er nogen der ved det. Altså hvad de selv vil være, ikke hvad jeg vil være. Nogen prøver at bilde mig ind, at de ved hvad jeg vil være. Min mormor synes jeg skulle være grafisk designer. Det synes jeg ikke, for det er ikke noget jeg interesserer mig for. Jeg ved ikke hvad jeg interesserer mig for. Simpelthen. Hvilket bekymrer min mor og min mormor, som nu har fundet ud af de synes jeg bliver alkoholiker. Problemet er at jeg drikker ikke mere end så mange andre unge, og jeg kan godt sige fra overfor alkohol.
Jeg er 18 år og har ingen idé om hvad jeg vil være. Jeg har svært ved at finde noget der interesserer mig, fordi da jeg var mindre måtte jeg ikke prøve at gå til ting jeg gerne ville prøve. Og tror at hvis jeg måtte ha' gået til noget holdsport ville jeg have nemmere ved at snakke med folk jeg ikke kendte. Hvis jeg måtte ha' gået til kampsport ville jeg nok ikke være så bange for at blive slået ned og voldtaget. Og hvis jeg måtte ha' gået til spejder ville jeg nok være gladere pga. alt den friske luft man ville ha' fået (Og så synes jeg at folk der har gået til spejder er mega seje). Men jeg måtte ikke, og tror det har begrænset mig.
Min største barriere er nok jeg ikke tør snakke med mennesker. Jeg er rædselslagen, og jeg ved ikke hvorfor. Ved ikke hvad de skulle kunne gøre ved mig, men får ubehag hvis jeg bliver ladt alene med folk jeg ikke kender. Jeg kan ikke selv tage initiativ til at snakke med folk, så håber altid at de tager initiativet og snakker med mig. Og så ved jeg simpelthen ikke hvad jeg skal sige eller snakke om.
Så at lave noget med mennesker bliver en ret stor udfordring for mig.
Jeg er helt lost med hensyn til fremtiden, men håber at I andre finder ud af hvad I vil være når I bliver store.
Her er et standard svar I kan bruge hvis I ligesom jeg heller ikke ved hvad I skal være:
"Hvad vil du være når du bliver stor?"
"ældre"
Peas out (of the pod)
Jeg er 18 år og har ingen idé om hvad jeg vil være. Jeg har svært ved at finde noget der interesserer mig, fordi da jeg var mindre måtte jeg ikke prøve at gå til ting jeg gerne ville prøve. Og tror at hvis jeg måtte ha' gået til noget holdsport ville jeg have nemmere ved at snakke med folk jeg ikke kendte. Hvis jeg måtte ha' gået til kampsport ville jeg nok ikke være så bange for at blive slået ned og voldtaget. Og hvis jeg måtte ha' gået til spejder ville jeg nok være gladere pga. alt den friske luft man ville ha' fået (Og så synes jeg at folk der har gået til spejder er mega seje). Men jeg måtte ikke, og tror det har begrænset mig.
Min største barriere er nok jeg ikke tør snakke med mennesker. Jeg er rædselslagen, og jeg ved ikke hvorfor. Ved ikke hvad de skulle kunne gøre ved mig, men får ubehag hvis jeg bliver ladt alene med folk jeg ikke kender. Jeg kan ikke selv tage initiativ til at snakke med folk, så håber altid at de tager initiativet og snakker med mig. Og så ved jeg simpelthen ikke hvad jeg skal sige eller snakke om.
Så at lave noget med mennesker bliver en ret stor udfordring for mig.
Jeg er helt lost med hensyn til fremtiden, men håber at I andre finder ud af hvad I vil være når I bliver store.
Her er et standard svar I kan bruge hvis I ligesom jeg heller ikke ved hvad I skal være:
"Hvad vil du være når du bliver stor?"
"ældre"
Peas out (of the pod)
for/imod vagetarisme
Hej smukke mennesker <3
En af mine første indlæg her på bloggen, var et for/imod vegetarisme. Jeg fandt indlægget frem, fordi jeg i disse dage har skåret kød ud af min kost. Min fremtidige plan er at blive veganer. Altså ingen kød, mejeriprodukter eller æg. Grunden hertil er, at jeg vil behandle min krop lidt bedre og spise sundere, og jeg tænker at en plantebaseret kost er vejen frem. Man skal jo spise 600 g frugt og grønt om dagen, men hvis man bestræber sig på kun at spise frugt og grøntsager, så er det jo nemt at få de 600 g (hvis blot man vælger noget varieret). Jeg har flere gange forsøgt at blive vegetar, og som i kan læse i indlægget, så var jeg semi-vegetar i 8 måneder, så derfor tror jeg sagten at jeg kan gøre det. Jeg føler en stærk motivation for at blive veganer, og jeg synes ikke det har været svært de sidste 3 dage. Jeg har følt en anden form for sult. Ikke fordi jeg har sultet, men min krop er nok ved at skille sig af med kødrester.
Jeg føler mig herre sund for tiden, jeg spiser frugt og grønt, har spillet volleyball, en dag gik jeg 7 km, og så drikker jeg utroligt meget vand. Jeg ved slet ikke hvad der går af mig for tiden ;p
Er der nogle vegetarer/veganere derude der har nogle gode råd eller opskrifter til en fattig wannabe veganer med trinettekøkken?
Indlægget er fra 2010, og her sidder jeg 6 år senere med samme tanker (denne gang med mere motivation)
Min blog er blevet en tidskapsel.
————————————————————————————————————————————
Så vil opstille nogle ting for og imod at være vegetar
FOR VEGETARISME:
1. 51 % af af den samlede CO2 stammer fra kød- og mælkeproduktion
2. En ko skal spise 10 kg grøntsager for at producere 1 kg kød, hvilket er resursespild
3. Det er sundere for kroppen at være vegetar, plus det er nemmere at få sine 6 grøntsager om dagen
4. Der findes et hav af erstatninger for kød, som smager lige så godt
Der er også nogle som synes det er synd for dyrene, men jeg går ikke specielt meget op i dem. Jeg synes selvfølgelig ikke de skal tortureres ellers slås ihjel for sjov, men dyr skal heller ikke behandles som hellige, eftersom de ikke kan udrette noget. Det er bare min mening.
IMOD VEGETARISME:
1. Det kan være sværere at få de vigtige proteiner
2. For en kødelsker kan det være svært at give slip på kød
3. Kan ikke finde flere ting der er imod vegetarisme
Hvis man gerne vil gøre noget for miljøet men ikke kan slippe kødet helt, så er der nogle alternativer. Man kan bl.a. have kødfrie dage 1 eller 2 gange om ugen. Man kan få forskellige vegetariske postejer som alternativ til leverpostejen som smager lige så godt.
Æg, Mælk og Ost
Jeg spiser æg og ost og drikker mælk. Jeg ser på det sådan at, at spise æg er som at drikke menstruations-blod, da det bare er et æg der ikke er befrugtet.
peas out (of the pod)
selvmordssnefnug
snefnug så smukke og hvide
snefnug med selvmordstanker
springer ud fra en sky
og bare lader sig falde
håber en sidste gang at den får vinger
selvmordssnefnugget lander
og dør langsomt
ligger og lider
bliver trådt på
ikke bedre end livet endnu
lader ligge
i en selvmordsmassegrav
ligger og lader solen
smelte den
til vand igen
og forfra med livet
og selvmordssnefnug
- kylling
snefnug med selvmordstanker
springer ud fra en sky
og bare lader sig falde
håber en sidste gang at den får vinger
selvmordssnefnugget lander
og dør langsomt
ligger og lider
bliver trådt på
ikke bedre end livet endnu
lader ligge
i en selvmordsmassegrav
ligger og lader solen
smelte den
til vand igen
og forfra med livet
og selvmordssnefnug
- kylling
min barndomsby
Hvad sker der for min barndomsby Hillerød?
Den er ved at miste farven og livsglæden. Jeg gik forbi parkerings-huset ved indgangen til slotarkaderne, og de har valgt at male den glade gule farve over med en asfalt-grå farve. Nu ser den helt trist ud, og som om den er ved at græde.
Så kan man også læse at Hillerød kommune vil lukke støberihallen og musikskolen. Hvor skal man så gå hen for at opleve noget? Jeg er ikke den eneste der har været i støberihallen for at høre fed/anderledes/nice/chill musik eller har været til nogle ekstremt fede comedy-shows, der har været afholdt i den gamle bygning. Og hvad skal der så blive af de unge? Nu hvor man tager det eneste sted i Hillerød, hvor man kan hygge sig en fredag aften (altså i smedjen. Man kan selvfølgelig tage på posen, men vejret er ikke til det så meget mere) så tror jeg at de unge tyr til andre metoder, og begynder at begå kriminalitet.
Man bliver så trist af alle de grå farver som de nye bygninger får. Det slår folk ihjel.
Vi må kompensere får de kedelige farver og træder i det regnbuefarvet tøj :)
Det bliver nok min plan
peas out (of the pod)
Den er ved at miste farven og livsglæden. Jeg gik forbi parkerings-huset ved indgangen til slotarkaderne, og de har valgt at male den glade gule farve over med en asfalt-grå farve. Nu ser den helt trist ud, og som om den er ved at græde.
Så kan man også læse at Hillerød kommune vil lukke støberihallen og musikskolen. Hvor skal man så gå hen for at opleve noget? Jeg er ikke den eneste der har været i støberihallen for at høre fed/anderledes/nice/chill musik eller har været til nogle ekstremt fede comedy-shows, der har været afholdt i den gamle bygning. Og hvad skal der så blive af de unge? Nu hvor man tager det eneste sted i Hillerød, hvor man kan hygge sig en fredag aften (altså i smedjen. Man kan selvfølgelig tage på posen, men vejret er ikke til det så meget mere) så tror jeg at de unge tyr til andre metoder, og begynder at begå kriminalitet.
Man bliver så trist af alle de grå farver som de nye bygninger får. Det slår folk ihjel.
Vi må kompensere får de kedelige farver og træder i det regnbuefarvet tøj :)
Det bliver nok min plan
peas out (of the pod)
Abonner på:
Opslag (Atom)