Jeg prøver virkelig at få noget godt ud af situationen, men det begynder at knibe når man vader rundt i pis og lort. Bogstaveligt talt. Jeg har fuldstændigt mistet fatningen og overblikket. Før havde jeg en idé om hvordan det hele skulle være, men nu er det hele blevet en kende sløret. Før vidste jeg at jeg havde en reel chance for at tjene penge sammen til at jeg ville kunne flytte pr. 1 dec. MEN SÅ dumpede der lige en uforudset regning ind på næsten 2000 kr. på mit internetforbrug, hvilket jeg troede kun var 299 om måneden. Og så blev det vinter, og endnu en gang kan jeg takke vores elskelige katte og vores fantastisk godt byggede hus for at jeg måtte have en ny vinterjakke og nogle nye vinterstøvler (håber i mærker sarkasmen)
Penge er bare sådan et uoverskueligt emne når man mangler dem. Hvordan skal jeg nogensinde kunne få råd til at komme væk, når mit fundament bliver ved med at skylle væk?
Men så kom jeg jo på produktionskole. Og det er da fantastisk, bortset fra at jeg skal tidligt op, hvilket lægger et pres på mig om aftenen hvor jeg tvinger mig selv til at sove når jeg ikke er træt. Og så ligger jeg hele natten og tænker på hvorfor jeg ikke kan sove. Og når jeg så endelig sover, drømmer jeg om at jeg er i skole. De forbistrede drømme om børn der bliver væk og dør, og mig der bliver erklæret sindsyg og kørt ned af busser og så bliver jeg voldtaget, og min kæreste er mig utro og dør i et biluheld. Det er bare ikke ting man ønsker at fylde den tid ud med, hvor man prøver at lade op.
Når det hele sejler har man brug for en båd og en nødtelefon. Min båd for tiden er min kæreste og min bedste veninde. Min bedste veninde og jeg har det godt for tiden. Det er fantastisk rart at vi kan have det sjovt sammen på måder andre ikke helt forstår. Det er skønt at vi kan grine og græde sammen. Hun er sgu speciel og vil hende kun det bedste. Synes det er fantastisk, at hun kan finde tid til mig i denne kaotiske tid. For livet er virkelig kaos for tiden
Min kæreste og jeg har lige haft halvårsdag (tak tak) som blev fejret med en tur ind og høre noget poetry slam. Og vi fik lov til at være dommere, hvilket var kanonfedt men også lidt skræmmende, for man vil jo ikke træde nogen over tæerne. Men det var en fed dag/aften. Jeg håber det næste halve år bare bliver halvt så godt som det foregående, og at dette kun er starten på et langt og lykkeligt liv med manden i mit liv <3
selvom omstændighederne har svært ved at vælge karakter, kan man dog altid være sikker på at finde mindst én positiv ting i livet. Og nu fandt jeg 2 (:
- kylling
peas out (of the pod)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar