TradeDoubler Verification

lørdag den 23. august 2014

spareiver

Jeg har nok ikke det mest actioinspacked liv, som jeg kunne have håbet. Jeg er lidt af en gammel dame indvendig, og faktisk lidt af en bitter studerende. Jeg vender hver en mønt (især nu hvor jeg har penge i kontanter), og synes efterhånden at ALT er dyrt. Min spareiver har taget lidt overhånd. Kun smule.
Men en gang i mellem tager jeg mig selv i, at nu er det for fjollet med denne spareiver. Fx var jeg ved at vælte ned af stolen, da min kæreste smed 2 små poser ketchup ud som han havde betalt 4 kr. for (pr. stk.). Jeg var ved at koge over, da jeg indså, at det ikke er værd at blive sur over. Jeg rettede det op med at tage en håndfuld servietter i stedet (fordi papirservietter er jo SÅ dyre).

Somme tider går spareiveren ud over mine følelser. Jeg går og får dårlig samvittighed, når jeg bruger penge. Især når det er ting til mig selv. For et stykke tid siden købte jeg et par bukser, en top, en neglelak og 3 par underbukser, til en samlet pris på ca. 250 kr. Og jeg skammede mig. Jeg har jo lange bukser (de flester ligger bare hjemme os min mor). En top, som faktisk er en croptop, var ufattelig lidt stof til 20 kr. Neglelakker har jeg jo (mange af dem er lidt tørre, men de kan jo sagtens bruges). Og hvem forkæler sig selv med underbukser? De hullede underbukser jeg har, kan vel sagtes klare deres formål.

Det er sundt at spare lidt, men det kan også blive for meget. Jeg kan ikke forkæle mig selv, uden at jeg får den dårlige samvittighed. Den dårlig samvittighed stammer nok fra, da der stod -20.000 kr på kontoen og jeg var på kontanthjælp. Jeg havde opbygget en gæld til SU på 23.000 plus en kassekredit på 20.000. På daværende tidspunkt er dårlig samvittighed måske på sin plads. Men nu går tingene jo i den rigtige retning (sådan da). Siden årsskiftet fik jeg sparet 6.000 kr. sammen, skiftet den dyre kassekredit ud med et højere SU-lån og tog et lån i kommunen sammen med min kæreste på 25.000 kr (til vores ungdomsbolig). Det begynder at være "fornuftige" lån jeg har mig. Jeg har kun 1 gang oplevet at jeg lå i minus siden der var plus på kontoen, og det var der ikke særligt længe, fordi jeg havde en buffer, så pengene blev hurtigt overført.

Så selvom jeg sparer så meget jeg kan, så skal jeg jo ikke glemme at forkæle mig selv. Og hvis forkælelsen koster lidt, så er det okay. Bare det ikke bliver en vane (som mit 7eleven eventyr der på et år kostede mig 7000 kr), og ikke bliver en trøst for at jeg ikke har nogen penge (en taske til 600 kr, gør hverken en rig eller glad).

Jeg håber, at I håndterer følelserne omkring det, at bruge penge, bedre end mig.

Hav en dejlig lørdag smukke mennesker <3

onsdag den 20. august 2014

If I got...

if I got





Nogle gange sidder man på SU, og drømmer om flere penge og mere selvtillid. Så jeg har lavet denne lille collage med ting jeg godt kunne tænke mig hvis jeg havde pengene og selvtilliden (jakken er meget Carrie Bradshaw)

Hvad kunne I tænke jer, hvis i havde pengene (og selvtilliden)?

Hav en dejlig onsdag smukke mennesker <3

tirsdag den 19. august 2014

forpulet internet

Der har været meget stille her på bloggen, og der har været en irriterende grund til det. Det er ikke fordi jeg ikke har villet skrive noget, eller fordi jeg ikke har haft tid (har haft alt for meget tid). Men vores internetudbyder valgte at lukke vores internet. Ingen varsel. Ikke en lyd fra dem. Ikke et pip. Da min kæreste ringede ind for at høre hvad der sker, fik vi at vide, at man skulle have TV fra dem også. Vores internet havde virket før, og grunden til at det blev lukket var fordi vores prøveperiode på TV-pakken var udløbet.
Vi er ikke interesserede i TV, men nu har vi det.

Min kæreste ringede ind til dem og brokkede sig. Flere gange. Derefter satte vi min søde mor på sagen. Og det gav gevinst. TV-pakken fik vi ca. 70 kr billigere, og de to første måneder internet gratis. Rabatten til TV pakken, fik min kæreste (vidst nok) og de to første måneder internet, fik min mor mokket igennem.

Vi nåede lige at blive ekstra nervøse, da vi fik et brev fra dem om at det senest ville være oppe og køre den 21. august, og vi havde fået at vide at det ville være oppe og køre senest den 19.
Heldigvis var det oppe og køre natten mellem den 18. og 19.
Det er jeg særligt tilfreds med, da jeg starter i skole igen den 25. august (som pludselig er meget snart).

Jeg er lidt nervøs for at starte igen, også sammen med alt det nye der er sket med flytning og ny kontaktperson. Men fuck hvor bliver det rart at få noget at lave igen. Min kæreste og jeg går jo op og ned af hinanden 24/7, så en pause på 3-4 timer 4 gange om måneden bliver rart.

Men vi ses smukke mennesker <3 (og forhåbentlig meget mere, nu hvor internettet kører)



onsdag den 6. august 2014

Pointshop

Jeg er lige faldet over denne hjemmeside, hvor man optjener point og kan bruge pointene i deres shop. Siden hedder pointshop.dk.
De har ret mange lækre ting som parfume, neglelakker, pandora vedhæng og meget andet. Dog skal der ret mange point til, men hvis man er villig til at udfylde spørgeskemaer, få nyhedsbreve og tilmelde sig konkurrencer, så kommer man ret hurtig op på de point man skal bruge.

I er velkomne til at bruge min referencekode (tror jeg det hedder): RAE13659779, og udfylder jeres indstillinger, så er de første 500 point allerede i hus.

Jeg er en sucker for gratis ting, men jeg ved at jeg skal være skeptisk overfor disse sider. Men den virker meget troværdig. Man skal nok være lidt omhyggelig omkring hvilke tilbud man benytter sig af, da nogle af dem koster penge. 

Ville I skrive jer op til sådan en side for at få gratis ting?

Ses smukke mennesker <3

mandag den 4. august 2014

Feeling blue

Jeg har endelig forstået hvordan Polyvore fungerer, og ville da lige vise jer hvad jeg fik lavet. Temaet er Blue Daisy. Jeg har ikke duftet til Marc Jacobs "Daisy Dream", men flakonen er mega sød, og de andre i Daisy-serien dufter himmelsk (i hvert fald den jeg har duftet til). Men den flakon var mit udgangspunkt. Jeg er stadig ikke helt sikker på hvordan det fungerer, men nu prøver jeg.

Blue daisy





P.s. Jeg tror aldrig jeg får købt parfumen, da jeg er fattig og nærig.

Ses smukke mennesker <3

lørdag den 2. august 2014

At flytte sammen i knækket hvid

Da min kæreste og jeg boede hver for sig, grinte vi lidt i smug over alle de par der boede sammen og deres skænderier og diskussioner. Undskyld. Det er faktisk utrolig svært at bo sammen med et andet menneske. Man har jo hver sine idéer om hvordan tingene skal ske og hvordan tingene skal gøres, og det var ikke lige med i vores overvejelser, da vi besluttede os for at flytte sammen.
Vi elsker stadig hinanden og har ikke revet hovederne af hinanden (endnu), og vores tallerkener er stadig intakte (vi har ikke så mange, og vi har en del engangstallerkener fra 50 års fødselsdagen). Men det er sgu en udfordring at bo sammen.
Det er ikke ren idyl at flytte sammen med sin elskede, og vi har en de udfordringer. Han har sin ADD/spillemani (ikke ludomani, men sin xbox og ipad) og jeg har min hidsighed/sociale fobi/opmærksomhedkrævende tendens. Men vi får snakket om tingene, og vi prøver så vidt muligt at finde nogle løsninger der passer til os begge.
Måske er en af tingene der generer os at vi er sammen 24/7 nu. Min kæreste går hjemme på kontanthjælp, og jeg har lige pt sommerferie. Og når min sommerferie er slut, så forlader jeg jo kun matriklen 4 aftner om måneden for at tage i skole. Forhåbentlig kommer der lidt mere arbejde til mig, så jeg kan komme ud og min kæreste kan få lidt fred, og forhåbentlig kan han snart komme ud og lave noget så jeg kan få lidt fred. Når man er så meget sammen, så mangler man en gang i mellem at savne hinanden.

Hvordan klarer I livets udfordringer med jeres udkårne?

Ses smukke mennesker <3