Der har været meget stille her på bloggen, og der har været en irriterende grund til det. Det er ikke fordi jeg ikke har villet skrive noget, eller fordi jeg ikke har haft tid (har haft alt for meget tid). Men vores internetudbyder valgte at lukke vores internet. Ingen varsel. Ikke en lyd fra dem. Ikke et pip. Da min kæreste ringede ind for at høre hvad der sker, fik vi at vide, at man skulle have TV fra dem også. Vores internet havde virket før, og grunden til at det blev lukket var fordi vores prøveperiode på TV-pakken var udløbet.
Vi er ikke interesserede i TV, men nu har vi det.
Min kæreste ringede ind til dem og brokkede sig. Flere gange. Derefter satte vi min søde mor på sagen. Og det gav gevinst. TV-pakken fik vi ca. 70 kr billigere, og de to første måneder internet gratis. Rabatten til TV pakken, fik min kæreste (vidst nok) og de to første måneder internet, fik min mor mokket igennem.
Vi nåede lige at blive ekstra nervøse, da vi fik et brev fra dem om at det senest ville være oppe og køre den 21. august, og vi havde fået at vide at det ville være oppe og køre senest den 19.
Heldigvis var det oppe og køre natten mellem den 18. og 19.
Det er jeg særligt tilfreds med, da jeg starter i skole igen den 25. august (som pludselig er meget snart).
Jeg er lidt nervøs for at starte igen, også sammen med alt det nye der er sket med flytning og ny kontaktperson. Men fuck hvor bliver det rart at få noget at lave igen. Min kæreste og jeg går jo op og ned af hinanden 24/7, så en pause på 3-4 timer 4 gange om måneden bliver rart.
Men vi ses smukke mennesker <3 (og forhåbentlig meget mere, nu hvor internettet kører)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar