spareiver

Jeg har nok ikke det mest actioinspacked liv, som jeg kunne have håbet. Jeg er lidt af en gammel dame indvendig, og faktisk lidt af en bitter studerende. Jeg vender hver en mønt (især nu hvor jeg har penge i kontanter), og synes efterhånden at ALT er dyrt. Min spareiver har taget lidt overhånd. Kun smule.
Men en gang i mellem tager jeg mig selv i, at nu er det for fjollet med denne spareiver. Fx var jeg ved at vælte ned af stolen, da min kæreste smed 2 små poser ketchup ud som han havde betalt 4 kr. for (pr. stk.). Jeg var ved at koge over, da jeg indså, at det ikke er værd at blive sur over. Jeg rettede det op med at tage en håndfuld servietter i stedet (fordi papirservietter er jo SÅ dyre).

Somme tider går spareiveren ud over mine følelser. Jeg går og får dårlig samvittighed, når jeg bruger penge. Især når det er ting til mig selv. For et stykke tid siden købte jeg et par bukser, en top, en neglelak og 3 par underbukser, til en samlet pris på ca. 250 kr. Og jeg skammede mig. Jeg har jo lange bukser (de flester ligger bare hjemme os min mor). En top, som faktisk er en croptop, var ufattelig lidt stof til 20 kr. Neglelakker har jeg jo (mange af dem er lidt tørre, men de kan jo sagtens bruges). Og hvem forkæler sig selv med underbukser? De hullede underbukser jeg har, kan vel sagtes klare deres formål.

Det er sundt at spare lidt, men det kan også blive for meget. Jeg kan ikke forkæle mig selv, uden at jeg får den dårlige samvittighed. Den dårlig samvittighed stammer nok fra, da der stod -20.000 kr på kontoen og jeg var på kontanthjælp. Jeg havde opbygget en gæld til SU på 23.000 plus en kassekredit på 20.000. På daværende tidspunkt er dårlig samvittighed måske på sin plads. Men nu går tingene jo i den rigtige retning (sådan da). Siden årsskiftet fik jeg sparet 6.000 kr. sammen, skiftet den dyre kassekredit ud med et højere SU-lån og tog et lån i kommunen sammen med min kæreste på 25.000 kr (til vores ungdomsbolig). Det begynder at være "fornuftige" lån jeg har mig. Jeg har kun 1 gang oplevet at jeg lå i minus siden der var plus på kontoen, og det var der ikke særligt længe, fordi jeg havde en buffer, så pengene blev hurtigt overført.

Så selvom jeg sparer så meget jeg kan, så skal jeg jo ikke glemme at forkæle mig selv. Og hvis forkælelsen koster lidt, så er det okay. Bare det ikke bliver en vane (som mit 7eleven eventyr der på et år kostede mig 7000 kr), og ikke bliver en trøst for at jeg ikke har nogen penge (en taske til 600 kr, gør hverken en rig eller glad).

Jeg håber, at I håndterer følelserne omkring det, at bruge penge, bedre end mig.

Hav en dejlig lørdag smukke mennesker <3