tanker om magt og selvværd

sidder og tænker over mænd og kvinder.

Jeg forstår ikke feminister, der vil have kvinder til magten. Kvinderne har magten. De skal bare lære at bruge den. Kvinder kan få mænd til at tro at det er dem der har magten, og derefter manipulere dem til, at gøre hvad de tror, de vil have, men rent faktisk er hvad vi gerne vil have dem til.

Desværre er lavt selvværd blevet en udbredt sygdom, der forhindrer, både mænd og kvinder, i at få den magt de kan. Jeg er desværre en af dem. Derfor vil jeg springe ud i et ekspeiment. Jeg vil finde ud af hvordan man kan få magt og selvværd.

1. snak
Jeg er rigtig dårlig til det med at snakke med folk, ikke kun drenge men også piger. Så min første mission er at kunne snakke med dem.
Men om hvad? man skal have nogle stærke holdninger, og dem har jeg ikke lige pt. Eller en basal viden om ting, hvilket jeg heller ikke har.. OG DER HAR VI PROBLEMET!!!!! Jeg rakker mig selv med, hvilket gør mig dårligere i stand til at snakke med folk fordi jeg tror de ikke gider høre på mig..
Så første step er vel at finde mine styrker...

forvirring !!!!

Jeg er knaldhamrende forvirret HELE tiden
jeg fatter hat og poncho

Hvorfor skal jeg gå rundt og være et stort spørgsmålstegn?
Jeg stener for sindsygt, og ikke på den fede måde men den der total hjernedøde måde.
Den er helt gal, hvorfor er der ikke noget interessant at lave?

Og fordi jeg ikke har noget at tage mig til og stirrer jeg ud i luften og begynder at græde O.o

TOTAL FORVIRRING !!!!!!!

BROK !!

NØH HVOR IRRETERENDE -.-

Jeg er jo vegetar (tror bare ikke jeg er det så meget længere)
og min familie ser det som en straf, og de hader mig pga. det. Nu får vi bare det samme og spise nærsmest hver dag. PASTA !!!!! Og det får man en EKSTREMT knotten familie af. Jeg vil jo bare have noget ordenlig mad. Før jeg blev vegetar fik vi færdigretter på færdigretter. JEG SAVNER RIGTIG MAD !!!!!! Jeg ville så gerne have at min mor eventuelt ville interessere sig bare en lille smule i vores helbred. Men nej, min bror er nok den første der får diabetes. Jeg er mega bange for at blive fed, mest fordi jeg ser på min mor og bror, men også pga. den mad jeg spiser. Når man ser min kost er det færdigretter, kulhydrater og så en masse cola, fordi det er vaner. Og jeg har svært ved at bryde vaner alene. Men der er ingen af dem der ønsker at ændre livsstil (hvilket jeg ikke forstår). Tror også det har noget at gøre med mine depressioner. Tror simpelthen at min dårlige kost ødelægger mit liv og gør mig i dårligt humør.