TradeDoubler Verification

onsdag den 29. april 2015

åndsvag onsdag

Idag magter jeg ingenting. 
Jeg havde en lang, stressfuld dag igår med bådemøde med kontaktperson, skole og træning. Det var første dag jeg skulle træne med de andre i opus (vi var 3 ialt, men det var stadig grænseoverskridende). Og så kom min kontaktperson næsten en time for sent, og et stressede mig yderligere. 

Jeg havde psykologi i går, hvilket er et tungt fag med svært stof,og når det nu ligger fra kl 18 til 20.45 så er man ret kvæstet. 
Og så skulle en veninde med hjem,og da hun gik, kom der to af min kærestes venner. 

Så jeg havde et mindre sammenbrud her til morgen, da alting blev for meget. Vi får nemlig rengøringstjek her om lidt,og vi er begge ret uoplagte.

Så dagen idag er bare åndsvag. Men nu vil jeg smutte,så vi kan afrime fryseren og jeg kan få hentet medicin.

Vi ses smukke mennesker <3

torsdag den 16. april 2015

Køkken

Vi var igår ude og hente en bordopvaskemaskine, så nu skal vi snart ikke tage opvasken længere. Men sådan et monstrum fylder, så der skal omrokeres i vores lille køkken. Derfor er jeg begyndt at drømme om flere ting til køkkenet. Her er et lille udvalg af ting jeg har kigget på.



Disse krukker er så flotte og tidløse. De ville se så godt ud i vores mikrokøkken















Vi mangler lidt et sted at gøre af alt vores brød, så vi ønsker os en brødkasse.












Jeg elsker kurve, kasser, bakker.. mest ting man kan opbevare andre ting i. 










Ses smukke mennesker <3




mandag den 13. april 2015

Kedsomhed

Nej hvor jeg keder mig for tiden. Jeg holder pause fra torsdagsgruppen,så skal ikke afsted om torsdagen. Pointen med dette er at jeg skulle have ro og overskud til lektier, men eftersom skoleåret lakker mod enden, så er det ikke så meget at lave. Jeg går og leger med tanken om et job, men er i tvivl om jeg kan klare det. Men så måske noget frivilligt.
Jeg kunne også udvikle mig selv på fuld tid, problemet er at jeg ikke ved hvordan.

Jeg kunne også rydde op og gøre rent, her trænger nemlig.

Hvordan udvikler I jer? Har i et godt fif til at komme igang?

Ses smukke mennesker <3

mandag den 6. april 2015

Træt af påske

Nej hvor jeg glæder mig til at påsken er slut i morgen, så butikkerne åbner igen. Jeg ved godt det lyder dumt, når man tænker på min spareiver, men lejligheden er kedelig når man ikke har sin computer. Den er på på påskeferie hos eleganten til reparation.
Plus der er åbnet nogle nye butikker som jeg vil kigge i, og der kommer spareiveren ind. Den ene er billibilli som er et lagersalg, og det betyder billigere ting. Den anden er Normal, som er et supermarked med varer der er billigere end normalt.

Og så savner jeg at glo i genbrug for at finde sjove ting :-)

Når butikkerne åbner imorgen så skal jeg stille mine abstinenser!

Ses smukke mennesker <3

fredag den 3. april 2015

Afslapning

Jeg er nu kommet hjem fra Bornholm og var til påskefrokost i Hundested igår. Så nu er jeg træt. Udkørt er nok mere ordet. Så dagen idag står på afslapning.
Afslapning for mig idag er hårfarvning, oprydning og omrokering.