Jeg havde totalt glemt alt om denne blog.
Men en lille update på mit liv.
En lang og kompliceret historie gjorde at jeg nu bor hos min mor igen, selvom det slet ikke var meningen.
Og så er jeg færdig på grunduddannelsen til grafisk tekniker om 2 måneder, og har ikke fundet en elevplads endnu, så hvad der skal ske efter jeg er færdig må guderne vide.
Jeg søger desperat efter et sted andet sted at bo, for det er ikke optimalt at bo i et dårlig isoleret hus sammen med 14-15 katte, der insistere på at ødelægge alt og når de farer efter hinanden (som sker tit), er der som regel en af dem, der i panik skider i bukserne af skræk (og siden katte ikke går med bukser, så ender herligheder på gulve, stole og idag på køkkenbordet. YARK!). Og så sover jeg lige pt. i min mors seng på hendes værelse, så hver morgen kommer hun ind og skal skifte tøj, og en gang i mellem skal hun bruge sin computer som også står derinde, så privatliv er lig nul. Plus mine reoler står derinde, så plads er der heller ikke meget af.
Og så er der lige det med elevpladsen. Jeg ved ikke helt om det er det jeg vil med mit liv. Men så skal jeg jo have en plan B. Og jeg har ingen idé om hvad jeg vil, men der skal jo penge i kassen, hvis man vil flytte og skal betale husleje.
Men har dog nogle drømme omkring hvad jeg vil. Men det er alle "måske'er", og jeg føler ikke rigtig jeg har talentet eller viljen eller viden nok omkring det jeg vil.
Men her er en liste over mine "måske'er"
1. Skuespiller
Her ville jeg melde mig som statist evt. melde mig ind i en amatør teater
2. Opstart af virksomhed
jeg vil finde ud af hvad der skal til at opstarte en virksom. Jeg ville gerne sælge kreationer jeg selv har lavet (ved dog ikke helt hvad det skal være endnu)
Okay en kort liste, men jeg ville gerne noget kreativt, men ved ikke om jeg brænder nok for det.
Det må jeg så finde ud af....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar