Jeg er rasende, ked af det og skuffet.
For ca. 2 uger siden fik jeg ny mobil, efter at have smadret 2 telefoner jeg havde lånt. Da jeg fik den nye, tænkte jeg at den skulle jeg passe ekstra godt på.
Men natten til lørdag skulle jeg hjem fra en fest, og klokken var mange og jeg var blevet træt. På vej hjem i toget, var jeg (dum som jeg er) faldet i søvn, og fik stjålet min nye mobil, mit uddannelseskort og penge fra min pung. Det var virkelig ubehageligt at vågne op på Hillerød station, uden mit kæreste eje. Jeg græd hele vejen hjem. Min mor fik meldt tyveriet til politiet, og vi fik genbestilt mit uddannelseskort. Problemet ligger i at jeg jo skal bruge uddannelseskortet mandag, da jeg skal til infomøde på min nye skole. Og så var det et dyrt kort. Jeg kan åbenbart ikke have dyre eller pæne ting.
Jeg føler mig ussel over at nogen har været i min taske og i min pung, mens jeg var der. Det er en virkelig ubehagelig oplevelse, som ikke burde gå ud over nogen.
En mindre dum ting jeg også har mistet: En kugle til mit septum. Den tabte jeg samme dag jeg købte den, og har ingen idé om hvor jeg har tabt den. Så nu render jeg rundt med et halvt septum, som jeg overvejer at pille ud, fordi kønt er det altså ikke når der mangler en kugle.
Jeg er ved at være godt træt af at miste ting. Jeg bliver så bange for at anskaffe mig nye. Føler lidt at jeg er dømt til at lave i mit helevede.
Hvordan passer i på jeres ting?
Ses smukke mennesker <3
Ingen kommentarer:
Send en kommentar