Mig eller Danmark?

Kender I de film hvor man tænker: "Ej hvor pudsigt, at de lige har om et emne i fx skolen, der kan relateres til deres problem"?
Sådan har jeg det lige p.t.

Jeg har tidligere skrevet om sparetips (som er dejlige når man ikke har så meget at rutte med), men alt det her med finanskrisen har gjort alle til nærigpinde, og det gør det sværere at få jobs.

Den gennemsnitlige dansker har ca. 140.000 stående på en opsparingskonto (jeg ved ikke lige hvem det er). Og jeg mener at det er finanskrisen der har gjort folk bange for at bruge penge. Også selvom de har penge.
Når folk ikke bruger penge, så kommer der ikke knaster i kassen hos virksomhederne, og de må fyre ansatte. Så bliver folk arbejdsløse, og bruger færre penge. Det er en ond cirkel.

Men nu er krisen nok ved at dampe af, så folk igen kan bruge lidt penge. Men spørgsmålet er om de tør.

Mit dilemma er lige nu at jeg ikke selv har nogle penge (jeg er desværre ikke en af dem der har 140.000 kr stående), men for at rette op på økonomien i Danmark, så skal folk bruge penge.

Min opfordring til jer med penge på kistebunden: Brug dem! Eller i hvert fald nogle af dem, så folk kan få arbejde. Det gavner alle.

Jeg skal nok være med når jeg engang får 140.000 kr på kontoen, men lige nu å jeg tænke på mig selv!

Ses smukke mennesker!

stress, sygdom og valentinsdag

Alle tre ting er noget vi vist godt kunne undvære.

Først vil gerne undskylde for min manglende opmærksom på bloggen. Hvis min blog var en guldfisk, så var den desværre nok død.
Men heldigvis skal internettet hverken fodres eller gås tur med, så bloggen overlever.

Som overskriften nok antyder så har jeg haft meget om ørene. Jeg skulle cleane min lejlighed inden min fødselsdag, da jeg fik en masse gæster. Og så skulle jeg også på arbejde, så jeg kunne tjene lidt monetos. Og mandag var jeg også på arbejde, og om aftenen følte jeg mig hævet i halsen. Tirsdag forlod jeg ikke min sofa, bortset fra da min mor hentede mig, og har siden da ligget i hendes sofa og guffet piller og sugetabletter.
Nu kan jeg endelig indtage føde igen (m&ms), og grundet manglende evne til at sluge har jeg ikke rigtig spist så meget, så nu er jeg efterhånden ret sulten.
Jeg lå helt stolt i sofaen med dynen oppe under hagen, over at jeg næsten havde spist et helt stykke knækbrød.

Men nu er jeg forhåbentlig ved at blive rask igen (:

Og så kommer der lige den der valentinsdag imorgen. Og den generer mig! Fordi jeg får nogle forventinger som jeg ved ikke bliver indfriet. Men jeg skal for en gangs skyld faktisk være sammen med min kæreste på valentinsdag, og se filmen "Valentine's Day".

Jeg ved ikke helt hvordan jeg skal forholde mig til den dag. Men det bliver nu meget hyggeligt at tilbringe dagen sammen med min kæreste (:

Hvordan har I det med valentinsdag?

Jeg sender kærlighed ud til jer <3

hvis jeg var en blomst...

... Så ville jeg være en forglemmigej

Lille og uskyldig, og en der nemt bliver væk i mængden.

Og navnet beskriver min angst.

Min angst for at blive glemt.

For at blive efterladt.

Den er så lille og ikke til at se.

Blomsten holder til i vejkanter.

Ligesom mig selv.

Vi står der begge for at blive set.

Dog er vi begge overset.

I en buket eller en flok mennesker

er vi der kun som fyld.

Som en del af noget andet.

Ikke noget stort, men vi er der blot.

Den lille blomst og jeg 

har så mange fællestræk.

Vi kan blande os i mængden

og vi bliver sjældent lagt mærke til

Du og jeg lille blomst

Vi burde lave en alliance

Når mange små står sammen

Lægger folk mærke til os.

Lad os forlade vejkanten

Lad os smelte sammen.

Og vokse os store og smukke

Lille forglemmigej, forglem mig ej