TradeDoubler Verification

tirsdag den 4. februar 2014

hvis jeg var en blomst...

... Så ville jeg være en forglemmigej
Lille og uskyldig, og en der nemt bliver væk i mængden.
Og navnet beskriver min angst.
Min angst for at blive glemt.
For at blive efterladt.

Den er så lille og ikke til at se.
Blomsten holder til i vejkanter.
Ligesom mig selv.
Vi står der begge for at blive set.
Dog er vi begge overset.

I en buket eller en flok mennesker
er vi der kun som fyld.
Som en del af noget andet.
Ikke noget stort, men vi er der blot.

Den lille blomst og jeg 
har så mange fællestræk.
Vi kan blande os i mængden
og vi bliver sjældent lagt mærke til

Du og jeg lille blomst
Vi burde lave en alliance
Når mange små står sammen
Lægger folk mærke til os.

Lad os forlade vejkanten
Lad os smelte sammen.
Og vokse os store og smukke
Lille forglemmigej, forglem mig ej


Ingen kommentarer:

Send en kommentar