Der følger nok en lille forklaring til de ting jeg har valgt. Jeg har savlet længe over kasserne med pastelfarvet baggrund, men har endnu ikke fundet dem til en pris jeg gad betale for dem. Men så snart der er lidt penge på lommen og jeg finder nogle til en overkommelig pris, så vil jeg eje dem.
Vi mangler seriøst lys (og plads) i lejligheden, så en loftslampe ville gøre underværker. Og så er jeg faldet pladask for disse loftslamper i metal og uden skærm. Den er dekorativ og stjæler ikke for meget plads i lejligheden, og metallet opfanger lys og sender det videre. Jeg er fan!
Jeg ejer allerede 2 Yankee duftlys, som jeg fik i julegave sidste år af min kærestes moster og onkel. De dufter bare igennem og krukkerne er så fine. Jeg har haft tjekket priserne på deres hjemmeside, og man kunne måske finde på at bestille nogle hjem, men at vælge gjorde processen umulig. Som alternativ har jeg haft købt nogle duftlys i søstrene grene i duftene "roses", "flowershop" og "Ivory", samt de fineste lysestager, så jeg har fået stillet min trang (lidt).
Sengetøjet. Det er ikke fordi jeg ikke er tilfreds med det sengetøj vi har, men i den kolde tid, så skal der puttes, og så så jeg dette senge tøj (eller sengetæppe) med påfuglefjer, og jeg ELSKER påfuglefjer, så det kom lige med. Resten er mest bare pynt, som jeg desværre ikke tror der er plads til, men det ser fint ud på collagen.
Håber I har en dejlig torsdag!
Ses smukke mennesker!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar