TradeDoubler Verification

onsdag den 25. november 2015

hvad skal der ske i fremtiden?


Jeg går og spekulerer over hvad jeg skal, efter jeg får hat på til sommer. Jeg har overvejet webintegrator/multimediedesigner, da jeg tidligere har taget grundforløbet som grafisk tekniker, og synes at dele af det var meget interessant (alt med computere). En anden overvejelse er skuespiller, og så bruge næste år på at tage statistjobs, for at supplere mit CV. På den anden side, så har jeg et år tilbage i OPUS, så måske skulle jeg tage et sabbatår, hvor jeg kunne tjene nogle penge, muligvis som pædagogmedhjælper. Drømme er gratis, men er i tvivl om jeg mentalt og psykisk er klar. Vi skulle jo nødigt have at jeg gik ned, fordi jeg ikke er klar eller for syg til at komme videre.


Desuden vil jeg fortælle at jeg er begyndt at skrive tanker ned i en lille bog (er dog ikke helt stabil i det endnu). Men det hjælper mig til at huske, hvad jeg har følt i løbet af dagen. Efter jeg er begyndt, at skrive i bogen, gik det op for mig hvor meget jeg har savnet at blogge. Måske er det dét jeg skal bruge den næste tid på. Jeg tør ikke love noget, men jeg vil prøve, at skrive lidt tanker ned, og dele med dem der gider læse det.

Jeg vil i hvert fald prøve at lave flere indlæg i fremtiden, så bloggen ikke dør helt.


Ses derude smukke mennesker <3

P.s. Hvad lavede I efter gymnasiet/VUC?



Ingen kommentarer:

Send en kommentar