Jeg gidet snart ikke starte hvert indlæg med at undskylde for at det er længe siden jeg har blogget.
Men som overskriften lyder, så er jeg bange. Faktisk pisse bange.
Det startede med et mareridt hvor jeg blev seksuelt misbrugt af min kontaktperson. Jeg husker ikke så meget mere af drømmen andet end at en hund døde.
Så tjekkede jeg Facebook for at få dagens nyheder, og min Facebook var plastret til med billeder af Paris. Der er åbenbart sket endnu et terrorangreb.
Og så fik jeg snakket med min mor, som fortæller om at min mormors mand er sovet ind. Meget ubehagelig morgen.
Jeg er også bange for at være i Hillerød, da en det hedder mads er blevet stukket ned tæt på hvor min mor bor. Plus at igår hørte jeg høje brag som jeg troede var kanonslag, men har hørt rygter om at det var politiet der havde affyret skud NÆSTEN HVOR JEG BOR.
Desuden skal vi muligvis af med vores kat eller flytte, for der kommer visitation, for at tjekke om vi har dyr (som vi vidst nok ikke må).
Udover at verden er blevet kold og kynisk, så har jeg også en psykisk sygdom at slås med, som har taget til i styrke. Jeg er simpelthen så bange, at jeg nok ikke kommer ud fra lejligheden idag. Jeg vil bare blive i min seng (vil dog ikke sove for det er jeg også lidt bange for)
Jeg vil lytte til noget meditation for at komme på andre tanker
Ingen kommentarer:
Send en kommentar