Herfra hvor jeg står...

Jeg står i den situation lige nu, at jeg er rimelig sikker på, at den uddannelse jeg har gang i (detail) ikke er mig. Tanken om at skulle afsted om morgenen gør mig trist, og jeg kan ikke se en fremtid i det for mig. Hvis jeg skulle være så heldig at få en praktikplads, så frygter jeg at jeg skulle få det værre end jeg har det nu. Jeg kan jo ikke være serviceminded, når jeg ikke tør snakke med andre mennesker. Jeg vil ikke have et job, der kræver at jeg er på, hele tiden, og skulle forholde mig til andre mennesker. Når jeg ser mit drømmejob, så er det noget med, hvor jeg kan zone ud, og bare tænke, for mig selv, samtidig med at jeg laver noget der ikke kræver så meget hjernekapacitet. Derfor er jeg ret glad for det job, jeg har hos kivex. Jeg skal ikke tænke så meget, så jeg kan tænke på en masse andet i mellemtiden.
Det kan jeg ikke som salgsassistent. Som salgsassistent skal man kunne tænke selv, være på og kunne kommunikere med hr. og fru. Danmark. Skal en person, med lidt social angst udføre den slags arbejde? Nej. Jeg ville jo bare gerne have et job, hvor jeg kunne tjene nogle penge. Jeg havde bare ikke set dybt nok ind i mig selv, da jeg besluttede mig for at tage den uddannelse. Men jeg kan skrive endnu et grundforløb på CV'et. Ved dog ikke om det ville kunne hjælpe mig i fremtiden. Jeg skal have noget arbejdserfaring, og det får jeg ikke af hverken at gå på et praktikcenter eller at gå herhjemme. Jeg vil bare så gerne tjene penge. Jeg er så træt af, ikke at have nogle penge. Ikke at have råd til at købe de ting jeg godt kunne tænke mig. Og nu ved jeg heller ikke hvad jeg kunne tænke mig mere.
Men jeg begynder at lægge nogle planer. Som min plan ser ud lige nu, så vil jeg gerne læse på universitetet (Psykologi og Computer Science). Og der er rimelig høje odds for at jeg kan komme ind på RUC. Jeg vil nemlig gerne kunne forstå mennesker, og samtidig forstå hvilken indvirkning sociale medier har på os mennesker. Derudover synes jeg at det lyder mega spændende. Både fagene, men også idéen om at gå på universitetet. Det lyder så voksent, og samtidigt så ungt. Jovist man bliver ikke rig af at gå på universitet, men håber på at blive klogere, både på mig selv, men også andre mennesker.
Dog ved jeg ikke om det vil hjælpe mig på den lange bane. Min mor synes at det er dumt at spilde så meget af sin tid, for at ende som postbud (Fordi der er så mange med en universitetsgrad, der ikke kan få et job inden for deres felt, som fx min farbror).
Men jeg har næsten besluttet mig. Det eneste jeg lige skal have fundet ud af, er hvad pokker jeg skal lave det næste halve års tid. Jeg nægter nyttejob i et halvt år. Nyttejob var det der fik mig til at starte på detailuddannelsen, som en flugt fra nyttejobbet. Det var den eneste udvej jeg lige så.

Nu skal jeg snakke med min kontaktperson på torsdag om alt det her, og er spændt på at høre hvad hun har at sige.

Ses derude smukke mennesker <3

godmorgen

Godmorgen derude i blogland <3

Som I nok har læst jer frem til i tidligere indlæg, så er jeg i tvivl om hvad jeg skal gøre med mit liv. Nu er jeg så kommet på den skøre idé, at jeg vil vlogge på youtube. Dog har jeg brug for hjælp. Fordi hvordan kommer man lige igang med det? Det er ikke fordi der sker så super mange interessante ting i mit liv, så hvad kunne I godt tænke jer at se? Eller hvad ser I normalt på youtube?

Personligt (og faktisk lige nu) ser jeg fx Dodger's "Saturday Morning Dooger", hvor hun snakker med fans over chat, og åbner pakker hun har fået fra dem. Derudover kan jeg se en hel spilleliste med nogen der spiller et spil, og gerne et spil med en god historie, som fx spillet "The Cat Lady" med Jesse Cox eller "Mad Father" med Markiplier.


Jeg er dog ikke så god til at spille computerspil (andet end "Binding Of Isaac"), så tror ikke det bliver en særlig stor del af min kanal. Men har overvejet lidt at lave noget "Room tour", hvor jeg viser min lejlighed frem, men udover det er jeg ret blank omkring hvad der skal foregå.

Har I nogle gode idéer til hvordan man kommer igang, eller til hvad der evt. kunne foregå? Kender I nogle sjove "Tags" man kunne lave?
Og skal jeg snakke dansk eller engelsk?

Ses derude smukke mennesker <3

DSB og andet lort

Så er det idag, at DSB ændrer deres zone system til "enklere rejser". Dette betyder, for mig, at der vidst nok kommer en ekstra zone mellem mit hjem og det praktikcenter hvor jeg går. Desværre kan jeg først tjekke om det er rigtigt i morgen. Det vil sige at jeg nok ikke har zoner nok på mit periodekort, til at komme frem og tilbage fra skole. Er jeg rasende? Bestemt.
Deres nye zone system, hvor de bl.a. også fjerner "alle zoner", betyder også at det bliver dyrere for mig at ses med de venner jeg har i København. Gør det mig sur? Helt sikkert!
Jeg kan ikke forstå, at de skal gøre det så uattraktivt, at skulle med offentlig transport. Den offentlige transport burde være mere attraktiv for studerende og pendlere, men nu kan det næsten ikke betale sig at køre med bus, tog og metro, frem for at have sin egen lille bil.
Det som frustrerer mig mest er, at de ændrer halvdelen af skidtet på en søndag og den anden halvdel på en mandag. Jeg er da godt klar over at den slags processer er langsommelige og tidskrævende, men det kan da ikke være rigtigt, at jeg først kan tjekke om jeg kan komme afsted i skole, mandag morgen.
Lad mig forklare hvorfor der er et problem:
Ifølge DOT's nye zone system, så har jeg 6 zoner til mit uddannelsessted. Før idag havde jeg kun 5 zoner, hvilket er det der står på mit periodekort. Jeg kan ikke tjekke hvor mange zoner der reelt er, før imorgen, hvor rejseplanen bliver opdateret.
Noget der også pisser mig af er, at de på intet tidspunkt har informeret mig om at de ville ændre zonerne, priserne eller taksterne.
Og så har jeg ikke rigtig råd til at få en ekstra zone på mit periodekort.
Derudover så forstår jeg ikke rigtig deres nye system.

Så jeg er lidt bitter idag.

Jeg ved ikke helt hvad jeg skal gøre, udover spare sammen til et kørekort og en lille bil, så jeg kan se mine venner.

Ualmindeligt almindelig

God formiddag derude i blogland

Jeg er mega forvirret og trist for tiden. Jeg ved ikke hvor jeg er på vej hen, og kan ikke følge sporene tilbage til sidst jeg var sådan rigtig glad. Jeg føler jeg er trådt et skridt tilbage i mit liv, til der hvor jeg ikke ved om det jeg har gang i er det rigtige for mig. Her snakker jeg om den uddannelse jeg er igang med. I onsdag brød jeg fuldstændig sammen, da jeg var ved at skrive ansøgninger, og simpelthen ikke kunne finde motivationen til hvorfor jeg søgte netop dér. Der er ingen motivation tilbage. Jeg tog uddannelsen indenfor detail, fordi jeg ville have have et job og tjene nogle penge. Penge var min motivation. Og nu sidder jeg på et praktikcenter, og får skolepraktikydelse, som minder om en SU (Den er dog en lille smule højere, men det mærker jeg på ingen måde), og har endnu ikke fundet arbejde. Dette ("skole")år skulle være et sabbatår, hvor jeg skulle tjene penge til livet og vejen (og betale noget af al min gæld af) og hvor jeg skulle finde mig selv, og finde min plads i verden. Nu hvor der er gået et halvt år fra, at jeg blev færdig med min HF, er mit sabbatår ikke gået helt efter forventning, og det bider mig i røven nu. Jo vidst, jeg har da fået et grundforløb indenfor detail med pæne karakterer, men det var ikke helt det der var min plan.
Og i onsdags slog det klik. Det var faktisk ikke der her jeg ville. Men hvad vil jeg så, spørger du sikkert. Og det er det jeg ikke ved. Jeg ved ikke rigtig hvad jeg synes er spændende eller hvad der kunne gøre mig glad.
Jeg har snakket lidt med min nye sps-vejveleder om det her i onsdags, som sagde at jeg skulle finde ud af det, og hvis jeg fandt ud af at detail ikke var det jeg ville, så ville han arrangere et møde med en studievejleder. Derudover har jeg snakket lidt med min kontaktperson om det (min oprindelige kontaktperson er åbenbart stoppet, så fik en reserve-kontaktperson. Jeg skulle have haft en helt ny kontaktperson i næste uge, men da reserven syntes det var synd at jeg skulle til at åbne mig op for en helt ny, efter vores snak, så har hun overtaget mig. Så min reserve-kontaktperson er nu blevet min primære kontaktperson).
Hun siger at det er helt forståeligt og helt normalt at jeg har det sådan. Jeg håber lidt at hun også kan hjælpe mig i jagten på min drøm.
Men hvor pokker skal man dog starte når man skal finde ud af hvilken "hylde" man hører til på?

Jeg har svært ved at holde fokus på mine tanker, da der sker så meget omkring mig, og der er nogle store konsekvenser hvis jeg ikke længere går på praktikcenteret.
Somme tider ville jeg ønske at jeg var så syg at jeg ikke skulle tænke på den slags, men ved også godt at det er en dum tanke. Jeg vil jo gerne bidrage til samfundet på den ene eller anden måde, men det skal også være på mine præmisser.
Jeg gad virkelig godt have en drøm eller et talent, som jeg elskede at lave, som jeg kunne tjene penge på, men når man ikke engang ved hvad der gør én glad så er det saftsusende svært.

Hvordan fandt I jeres passion?

Ses smukke mennesker <3