Jeg står i den situation lige nu, at jeg er rimelig sikker på, at den uddannelse jeg har gang i (detail) ikke er mig. Tanken om at skulle afsted om morgenen gør mig trist, og jeg kan ikke se en fremtid i det for mig. Hvis jeg skulle være så heldig at få en praktikplads, så frygter jeg at jeg skulle få det værre end jeg har det nu. Jeg kan jo ikke være serviceminded, når jeg ikke tør snakke med andre mennesker. Jeg vil ikke have et job, der kræver at jeg er på, hele tiden, og skulle forholde mig til andre mennesker. Når jeg ser mit drømmejob, så er det noget med, hvor jeg kan zone ud, og bare tænke, for mig selv, samtidig med at jeg laver noget der ikke kræver så meget hjernekapacitet. Derfor er jeg ret glad for det job, jeg har hos kivex. Jeg skal ikke tænke så meget, så jeg kan tænke på en masse andet i mellemtiden.
Det kan jeg ikke som salgsassistent. Som salgsassistent skal man kunne tænke selv, være på og kunne kommunikere med hr. og fru. Danmark. Skal en person, med lidt social angst udføre den slags arbejde? Nej. Jeg ville jo bare gerne have et job, hvor jeg kunne tjene nogle penge. Jeg havde bare ikke set dybt nok ind i mig selv, da jeg besluttede mig for at tage den uddannelse. Men jeg kan skrive endnu et grundforløb på CV'et. Ved dog ikke om det ville kunne hjælpe mig i fremtiden. Jeg skal have noget arbejdserfaring, og det får jeg ikke af hverken at gå på et praktikcenter eller at gå herhjemme. Jeg vil bare så gerne tjene penge. Jeg er så træt af, ikke at have nogle penge. Ikke at have råd til at købe de ting jeg godt kunne tænke mig. Og nu ved jeg heller ikke hvad jeg kunne tænke mig mere.
Men jeg begynder at lægge nogle planer. Som min plan ser ud lige nu, så vil jeg gerne læse på universitetet (Psykologi og Computer Science). Og der er rimelig høje odds for at jeg kan komme ind på RUC. Jeg vil nemlig gerne kunne forstå mennesker, og samtidig forstå hvilken indvirkning sociale medier har på os mennesker. Derudover synes jeg at det lyder mega spændende. Både fagene, men også idéen om at gå på universitetet. Det lyder så voksent, og samtidigt så ungt. Jovist man bliver ikke rig af at gå på universitet, men håber på at blive klogere, både på mig selv, men også andre mennesker.
Dog ved jeg ikke om det vil hjælpe mig på den lange bane. Min mor synes at det er dumt at spilde så meget af sin tid, for at ende som postbud (Fordi der er så mange med en universitetsgrad, der ikke kan få et job inden for deres felt, som fx min farbror).
Men jeg har næsten besluttet mig. Det eneste jeg lige skal have fundet ud af, er hvad pokker jeg skal lave det næste halve års tid. Jeg nægter nyttejob i et halvt år. Nyttejob var det der fik mig til at starte på detailuddannelsen, som en flugt fra nyttejobbet. Det var den eneste udvej jeg lige så.
Nu skal jeg snakke med min kontaktperson på torsdag om alt det her, og er spændt på at høre hvad hun har at sige.
Ses derude smukke mennesker <3
Ingen kommentarer:
Send en kommentar