Så er det i morgen jeg starter i på VUC, og jeg har fået købt notesbøger og overstregningstuscher, så jeg er fit for fight.
Men så vælger mit ansigt at sige: "skal du ud blandt andre mennesker? Så skal du da have bumser og sår i krydderen. Og som en bonus: Forkølelsessår!"
Og så var jeg åbenbart træt i morges og stod først op kl. 13. Så nu er jeg hoppet i træningstøjet, for at bruge noget energi, så jeg kan sove i aften.
Men med min ansigtskrise, så var jeg ude og shoppe lidt igår, så jeg er forberedt! Fik købt dækstift, flydende eyeliner og en mascara. Så nu kan jeg også se nogenlunde ud, når jeg skal møde nye mennesker.
Jeg er en lille smule angst omkring det med at møde nye mennesker, og jeg er rigtig glad for at min veninde skal med, så jeg har en "krykke" med mig. For mig er det vigtigt at der er en person jeg kan stole på, og som jeg kan løbe til, når det hele ramler sammen. Nu hvor virkeligheden begynder at melde sig, er det rart at der er en masse mennesker der er der, til at hjælpe mig og lytte til mig. Blandt andet min kontaktperson, min veninde og så får jeg også en mentor, der skal hjælpe mig på vej. For første gang, føler jeg at der er nogen der hepper på mig i forhold til min skolegang.
Puh, det blev et lidt sentimental indlæg. Glæder I jer til at starte i skole, eller er I startet?
Og hvad er jeres first aid kit, til bumser og forkølelsessår? (:
Held og lykke til jer alle! (:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar