Får, får og atter får.
Idag har vi været ude hos fårene hele dagen. Der er får 3 steder, som skal kigges til. Det første sted var det værste, fordi her skulle fårene flyttes. De blev ved med at løbe den forkerte vej, så det tog en krig at få dem fra en fold til en anden. Og så skulle vi have dem op over en kæmpe bakke, hvor min manglende kondi virkelig blev sat på prøve. Desuden var foldene fyldt med brændenælder, så der var jeg glad for at jeg havde taget kedeldragt på, selvom det blev monstervarmt.
Da vi først skulle ud og finde fårene, blev jeg lidt bange for, at jeg blev glemt, og at de ville køre uden mig. Jeg vadede bare alene rundt i et morads af brændenælder og ledte efter nogle dumme får.
Da fårene endelig var kommet op på den anden fold, gav lederen os en sodavand for det gode arbejde. De andre havde nok fortjent det mere end mig, for jeg stod bare der og flagrede. Nå jo og så holdt jeg et hegn for at det ikke væltede.
De to andre steder var det mere tilforladeligt. De skulle kun tælles. Det er lidt utroligt at ingen er faldet i søvn af at tælle de får, men der skal man vidst tælle til mere end 15.
Heldigvis fik vi tidligt fri igen idag, så nu skal jeg bare gøre mig klar til bakkefest i Gilleleje, som jeg skal til i aften.
Ses smukke mennesker <3
Ingen kommentarer:
Send en kommentar