Min rose fra translokationen |
Orkidé jeg fik af min søster og min "Stedmor" |
Jeg kan slet ikke finde ud af hvad der skal ske. Jeg ville gerne have mit eget sted at bo, for jeg føler det er lidt pinligt, at bo hjemme som 24-årig, når man har boet ude. Men som tingene ser ud lige nu, tvivler jeg på at jeg finder et sted at bo inden for nærmeste fremtid. Mest p.g.a. økonomien. I denne måned har jeg kun fået 2700 kr fra mit arbejde. Ingen SU og ingen ydelse (Der kommer forhåbentlig lidt, når min sag er gået igennem hos kommunen). Nå jo, så betaler jeg 2000 kr, for at bo hjemme, så er der pludselig ikke meget tilbage.
Jeg ville så gerne tjene nogle rigtige penge, så jeg kunne have råd til at have mit eget sted at bo. Men hvad jeg ville arbejde med, har jeg ingen idé om. Jeg er fuldstændig på bar bund. Men pengene ville jeg gerne have (hvem ville ikke det?).
Men jeg bliver så frustreret over mine egne begrænsninger, da jeg ikke rigtig kender mine grænser. Jeg ved ikke hvad jeg kan klare, eller hvad jeg kunne have lyst til at lave. Men én ting er sikkert. Jeg ved slet ikke hvad jeg skal synes om nytteaktivering, for ærlig talt, så lyder det som dum i arbejde. Idéen er da fin nok, men man kan måske godt føle sig lidt dum med studenterhuen på hovedet og vaske målingsudstyr af, passe får og slibe bænke. Og dette "dum i arbejde" udfører man, blot for at få sin ydelse. Når jeg er på arbejde, tjener jeg trods alt mere for mindre arbejde, desværre kan de ikke give mig så mange timer, så jeg evt. kunne slippe for kommunens "dum i arbejde". Men jeg kan ikke sige så meget om det nu, da jeg første starter op på onsdag. Men lige idag, har jeg ikke de store forventninger til det.
Desuden havde jeg tidligere på året søgt om optagelse som eventkoordinator, og de ringende idag og fortalte at de ikke kunne se mit eksamensbevis. Humlen ligger i, at jeg tror ikke det er en uddannelse for mig, og så er jeg også rimelig skoletræt. Men en uddannelse lyder en del federe end at skulle være tilknyttet kommunen. Derudover ved jeg ikke om jeg er klar til at tage en uddannelse lige nu. Jeg er træt. Sådan lidt træt af det hele, og kunne godt bruge lidt ferie. Sådan lidt tid bare for mig selv. Men det er der ikke noget der hedder i kommunalt regi. Heldigvis ringene min primær behandler til min sagsbehandler, så jeg skal kun i nytteaktivering 3 gange om ugen frem for 5. Mere ved jeg faktisk ikke omkring fremtiden.
Sikke dog et langt indlæg. For at kompensere for alt mit bullshit, er der også to billeder af to af min mors katte.
Ellinor liggende på Primus' plads |
Shadow liggende i sin seng |
Tak fordi I har læst denne lange rant fra mig!
Ses derude smukke mennesker <3
Ingen kommentarer:
Send en kommentar