- og nyt tøj har vi haft.
Dette indlag handler om penge. Eller mangel på samme.
For en uge siden flyttede jeg ind i min fars kolonihavehus, så nu står jeg helt selv for økonomien, og med en hjemmeboende kontanthjælp så er der få penge at rykke rundt på.
Og når man ikke har noget at bruge sin dag på, så fristes man til at bruge penge man ikke har.
Men det skal være slut nu!
Så jeg har kigget igennem junglen af ting man kan spare på og sider hvor man kan tjene en lille skilling.
Jeg er begyndt at gemme bon'er fra når jeg har brugt penge og fik mig lidt af et chok. På blot en uge havde jeg brugt over 2000 kroner. Altså det er med den lille husleje jeg betaler på 500 kr. Og det jeg havde brugt penge på var primært junkfood og materielle ting jeg egentlig ikke havde brug for. Og så siver drømmene om en lejlighed og plus på kontoen længere væk.
Nu hvor jeg har set problemet er der mulighed for at ændre det.
Desværre kender jeg alt for mange der har fødselsdag i maj måned, bl.a. min kæreste og min mor. Og jeg vil så gerne give dem noget de kan bruge til noget og som de bliver glade for. Og sådanne gaver er sjældent billige.
Men så må man jo spare et andet sted.
Jeg skal begynde at tænke mig om når jeg køber ind og inden jeg bare siger "På beløbet, tak"
Ingen kommentarer:
Send en kommentar