TradeDoubler Verification

mandag den 10. juni 2013

Medlidenheds-shopping!

Jeg fik lige nævnt for min læge at det vist var tid til min 3. HPV-vaccination, så jeg fik den med det samme, da jeg var der. Hele eventyret med mine HPV-vaccinationer er lidt en spøjs historie.
Den første fik jeg ved et event i Matas. Jeg var snothamrende syg, og det virkede ret underligt at jeg fik den første vaccination i en Matas. Men ved den anden HPV-vaccination, skulle jeg ind i kiropraktorhuset i Hillerød. Jeg forventede at han ville lægge en beroligende hånd på min skulder og jeg ville få et plaster på, ligesom første gang. Men nej. Han kiggede dårligt nok på mig. Virkelig akavet. Jeg frygtede virkelig for hvor jeg ville få den tredje vaccination (jeg troede det ville blive i baglokalet i en dyrehandel). Men jeg fik den sidste hos min læge. Med en beroligende hånd og plaster.
Jeg havde lidt ondt af mig selv, og gik på jagt efter nogle sko, jeg havde savlet over (nye sko er den bedste medicin for kvinder). Men jeg fandt ikke skoene i min størrelse, og de var heller ikke helt rigtige.
Vil lige sige at jeg slet ikke har sovet i nat, så jeg har haft hele formiddagen til at tulle rundt, og havde dullet mig op (måske lidt for meget til lægebesøg).
Men jeg fandt til gengæld et par fede bukser i New Yorker til 79 kr. Bukser der koster under 100 kr er lige mig.
Fandt også en mega-cute rosa trøje. Jeg troede aldrig jeg ville være typen der købte rosa tøj, men efter at have brugt alt for mange timer på at savle over youtuberen CutiePieMarzia har jeg forelsket mig i hendes stil, så jeg måtte eje den. Og faktisk klæder farven mig.
Fandt også en blå simpel top, og den er så blød.

Og så fik jeg købt underbukser i Bilka (:
Karrygule bukser med nitter ned ad siden - New Yorker 79 kr
Underbukser fra Bilka!

Mega blød top fra New Yorker.

Megacute rosa trøje fra New Yorker med hul i ryggen.



Et lidt akavet billede af mig iført bukserne og den rosa trøje.


 Så tøser! Hvis I endnu ikke har fået jeres HPV-vaccination, så skynd jer! Snart kommer det måske til at koste klejner når man skal til lægen, så slå til nu hvor det er gratis.
Apropos gratis, så fik jeg, på vej ud af Slotsarkaderne, stukket en Kærgården med italienske krydderurter i hånden. Den duftede fantastisk, og jeg kan forestille mig at den ville være fin som substitut til hvidløgssmør i bagekartofler.

Billigt er godt. Gratis er bedst.

Jeg har brugt ca. 250 kr. på tøj idag. Det inkluderer 5 par underbukser, en top, en sød trøje og et par bukser. Og så fik jeg gratis kryddersmør. Og den sidste HPV-vaccination, også gratis.

En sidste ting! Følg Marzia på youtube. Hun er simpelthen så sød, og jeg er helt besat af hendes videoer.

5 Sping looks: FLORAL af CutiePieMarzia

Ingen kommentarer:

Send en kommentar