Traver gennem nattens ubarmhjertige
søvnløshed
og facsineres storbyens små dele
Der hvor de rigtige arbejdere har deres
dagligdag
Hvor fattigdommen er hip og økologisk
De smukke bygninger, der ophæver
illusionen om at gråt er kedeligt
Facadernes farverige visdomsord og hvor
de udstødtes nyopfundne kreativitet kan blomstre i frit flor.
De sammenbidte fortorve, der har gjort
ukrudt udryddelsestruet, for at gøre plads det menneskelige ukrudt.
Historier sammenflettes blot ved
forbipasseren.
Vi er alle vigtige brikker i hinandens
pulsespil.
Kan byen som installation bruge
mennesker af forkert afstamning til at fremmane et nyt stykke kunst
der kan betage de japanske turister?
Kan deres integration hjælpe med at
hive penge op af de besøgenes lommer? (ikke bogstaveligt talt.)
Skal byen renses og steriliseres eller
skal historien og samfundet kunne udstilles så réel som den er?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar