Her er lidt tips omkring hvordan man kan spare på pengene - Og med god samvittighed (:
Sæt emhætten på laveste trin
Emhætten bruger ca. halvanden gang mere energi på det højeste trin end på det laveste trin. Mens du steger, skal emhætten selvfølgelig stå på højeste trin, her efter kan du skrue ned på laveste trin. Tænd emhætten før du går i gang med at lave mad. Så er emhætten i gang med at skifte luften ud, når madosen starter.
Brug den rigtige gryde
Gryden må hellere være for stor end for lille. For er gryden bare én centimeter for lille i forhold til kogepladens størrelse, kan det koste helt op til 20 procent i energisvind. Brug også eftervarmen på kogepladen. Sluk for blusset ca. 5 min. før tilberedningen er færdig, og udnyt eftervarmen.
Skru ned for opvaskemaskinen
Når du har fyldt opvaskemaskinen helt op, så vælg den lavest mulige temperatur. Den daglige opvask kan ofte klares ved 50-55 grader. Det kræver 10-20 procent mindre el end opvask ved 65 grader.
Tænd først computeren, når du skal bruge den
Omkring 10 procent af vores el-forbrug i hjemmet går til ingenting. Så meget strøm bruger tv, dvd, pc og andre apparater, når de står på standby-strøm. Så sluk på kontakten, og tænd først, når du skal bruge apparatet.
Drop supermarkedets plastikposer
Hvis du altid har et par lærredsposer eller lignende i din taske, kan du spare mange penge. Hvis du fx køber ind tre gange om ugen, og hver gang køber to af supermarkedets store poser, så har du brugt 780 kroner per år! Og så har du tilmed skånet miljøet, hvis du undgår plastikposerne.
Spar energi, når du laver mad
Du kan spare el – og dermed energi – når du laver mad. Når du koger kartofler og grøntsager, skal det kun lige dækkes med vand. Så sparer du også tid, da der er mindre, der skal varmes op
Køb et tørrestativ og tør tøjet udenfor, og spar CO2
Tørretumbleren kan være en dyr post på budgettet. Brug i stedet et tørrestativ udenfor. Hvis du fx hænger tøj til tørre tre gange om ugen i stedet for at tumble det, sparer du 200 kg CO2 og 750 kr. årligt.
Lad ikke vandet gå til spilde
Har du ikke koldt vand i din vandhane, og derfor må lade vandet løbe, så kan du spare meget, hvis du har en kande stående ved siden af vasken. Lad vandet løbe ned i kanden, og så har du vand til den næste kop kaffe.
Spar penge på el.
Der kan være gode penge at spare, ved at ændre dine vaner, når det kommer til el. De fleste af disse sparetips, vil ikke komme til at påvirke din hverdag, men til gengæld din pengepung, som vil blive sundere.
- Sluk lyset efter dig.
- Brug elspare-pærer. Ved at erstatte 7 alm. pærer med elspare-pærer, kan du spare 500kr. om året.
- Brug A-mærkede hvidevarer. Dette kan spare dig for 350kr. om året. Sørg desuden for at afrim køleskab og fryser, da dette også sparer på energien.
- Vask tøj på lavere temperaturer. Ved alm. snavset tøj, kan en lavere temperatur sagtens gøre tøjet rent.
- Mindre brug af ovnen. Brug i stedet blusset, når det er muligt. Når du bruger ovnen, så udnyt pladsen ved f.eks at sætte flere retter ind ad gangen. Lad den desuden heller ikke varme op, inden du sætter maden ind, men sæt maden ind fra starten af.
- Sluk el-apperater, som ellers står på stand-by. Du kan med fordel bruge en elspareskinne.
- Drop den dyre el-varme og brug i stedet fjernvarme.
- Til sidst kan du holde øje med din el-måler. Skriv tallene ned en gang om måneden og følg med i forbruget.
Hvordan sparer I på pengene og miljøet? (:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar