Gør hvad der passer dig!

Når man pludselig er blevet ”voksen”, og man kan gøre hvad man vil, blive hvad man vil og leve som man vil, er det faktisk ret svært at vide hvad man vil.

Man søger efter lykken, økonomisk uafhængighed og en fornuftig hverdag. Man vil gerne passe ind i samfundet, på sine egne præmisser. Man har en idé om hvad der forventes af én, og man forsøger at leve op til det.

Jeg er bange for at jeg ikke kan leve op til til forventninger, jeg tror folk har til mig. Lokalpolitikerne vil have at jeg bliver i kommunen, forældre forventer at man skal have et godt job og klare sig selv, regionen forventer at man betaler skat, hele Danmark forventer at man en dag bliver en god forældre. Det er alt sammen meget kaotisk, og det virker som en uoverskuelig opgave, når alt bliver smidt i hovedet på én, på én gang.
Jeg har svært ved at overholde de forventninger jeg har til mig selv. Og det er de små ting såsom at vaske op, gøre rent, lave mad og bare generelt at holde mig selv i live. Jeg ville jo gerne være dette her perfekte væsen, med perfekt fuldtidsjob, den perfekte kæreste, de perfekte børn, det perfekt hus og de perfekte madlavningsevner. Hende der får 12-taller på rad og række. Hende der blev til noget stort.
Men ingen er perfekte, og jeg tvivler på at man bliver lykkelig af, at gøre hvad der forventes af én.

Af skade bliver man klog, men sjældent rig.

Min opfordring til jer derude: Gør hvad I har lyst til. I vil ikke kunne leve op til de forventninger, I tror folk har til jer. Men lev op til de forventninger I har til jer selv. Og selv om det er svært, så hæng i, for det er i sidste ende dét, der gør jer lykkelige (: