Her kommer et meget "sparet" sparetip. Men jeg har begrænset internet (og jeg er ret afhængig af mit internet), så har haft lånt en bog på biblioteket, hvor jeg kopierer alle de gode råd fra (man mangler virkelig en copy-paste knap i bøger).
Bogen hedder "pæne piger scorer ikke kassen" og er skrevet af Lois P. Frankel, og omhandler kvinders 75 fatale økonomiske fejl, og råd til hvordan man tjener kassen. Jeg synes bogen er lidt feministisk, men samtidig sjov og faktisk fyldt med gode råd.
Når nu jeg er begrænset til den ikke-digitaliserede verden, så må mine sparetips jo komme udenfor internettet. Og én ting er jo at spare, noget andet er at tjene penge. Og selv om jeg kun er 21 år, så er jeg da begyndt at tænke på hvordan jeg skal have råd til fremtiden og alderdommen (jeg føler mig lidt gammel.)
Men jeg synes i hvert fald I burde læse den, og kopiere de gode råd der passer til jer. Jeg er som sagt ved at gemme alle de gode råd, hun kommer med, da jeg ikke kan styrte på biblioteket, hver gang jeg skal huske alle de guldkorn som bogen indeholder.
Lois P. Frankel har også udgivet bogen "pæne piger når ikke til tops", som nok bliver den næste bog, jeg skal lure tricks af.
Bogen er inddelt i kapitler omkring budget, investering og håndtering af aktiver. Der er helt sikkert også et godt råd som I kan bruge (:
Så denne uges sparetip (som blev mere en boganmeldelse): Gå på biblioteket og lån "Pæne piger scorer ikke kassen".
Fortsat god søndag (:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar