TradeDoubler Verification

søndag den 10. november 2013

spare søndag - tips der varmer


Den begynder efterhånden at blive koldt i de danske stuer.
Sparetips der varmer fra finans.tv2.dk
1. Træk gardiner og persienner for om aftenen og natten - det er med til at forhindre varmetab fra vinduerne. Om dagen skal du trække gardiner og persienner fra, så den sparsomme sol kan bidrage med varme til rummene.
2. Hold nogenlunde ensartet temperatur i huset. Det kan skabe træk i huset, hvis nogle rum er meget koldere end andre, og hvis den varme luft trænger ind i de kolde rum, kan det skabe kondens og risiko for skimmelsvamp.
3. Flyt sofaen væk fra radiatoren. Når en sofa eller andre møbler står lige foran en radiator, giver radiatoren mindre varme, og varmen har svært ved at fordele sig ud i rummet. Det anbefales, at der er en afstand på 15-20 cm mellem radiator og sofa/møbel.
4. Læg et tæppe ved sofaen, arbejdspladsen, eller hvor du opholder dig meget - så føles det varmere og mindre fodkoldt.
5. Luft ud hyppigere, men mere kortvarigt, når det er rigtig koldt - så sænkes temperaturen indenfor mindre. Luft ud med gennemtræk 2-3 minutter 5 gange om dagen frem for de normale 5-10 minutter 3 gange om dagen. Sluk varmen imens.
6. Hasp vinduet både oppe og nede. Mange glemmer eller undlader at sætte begge hasper på vinduet igen - derved slutter vinduet ikke tæt, og megen varme ryger ud gennem den øverste del af vinduet.
7. Test om dit vindue slutter tæt til karmen med papirstrimmel-testen:
- Åben vinduet, og sæt en papirstrimmel i klemme mellem vinduet og karmen, og luk så vinduet igen.
- Træk strimlen ind mod dig selv.
- Hvis strimlen yder meget modstand og måske endda går i stykker, når du river, er vinduet ret tæt.
- Smutter den derimod lige ud fin og hel, slutter dit vindue ikke tæt nok til karmen, og derved får du kulde og træk i din bolig.
- Stram haspen eller beslaget på dit vindue for at få vinduet til at slutte tættere til karmen. Er det ikke nok, kan du montere nye tætningslister.
8. Drop den automatiske natsænkning af temperaturen på dit oliefyr eller gasfyr, når det er bidende koldt. Du kan også justere den, så den sænker temperaturen til 20 grader i stedet for 18 grader om natten.
9. Luk ventilationsriste til i kælder, krybekælder, skunk, loftrum eller lignende, hvis der er meget lave temperaturer og stærk blæst i et par døgn - så mindsker du træk. Husk straks herefter at åbne for ventilationen - ellers risikerer du råd og svampeskader

Ingen kommentarer:

Send en kommentar