Jeg vil have en vindueskarm jeg kan sidde i og en seng jeg kan hoppe i.
Jeg vil have en fjerpragt og fuld krigsmaling.
Jeg vil have en dør til Narnia, i form af en udklædningskasse.
Når jeg kaster op skal det være en regnbue.
Jeg vil danse i regnvejr.
Jeg vil bo i en kuffert. Sende postkort til mig selv og dig!
Idag vil jeg være en løve, og i morgen en banan.
Jeg er både cowboy og indianer. På samme tid!
Jeg vil være egoist og medmenneskelig.
Idag er jeg glad og sur og skuffet og legesyg.
Jeg er 7 år gammel, samtidig en gammel kone.
Jeg vil lufte min hamburryg, og fodre ænder.
Når jeg er alene hjemme, holder jeg fest med dukker og bamser.
Mine dæmoner drikker the og englene øl.
Jeg vil ryge min vind og skæv og være Søren Ryge.
Jeg vil tørlægges som Sahara, og være en dybhavsfisk.
Jeg vil rode rundt i elementerne og sætte dem på plads igen.
Mine tuscher skal ligge uden prop, og holde for evigt.
Jeg vil høre min huds åndedræt.
Jeg vil vride mig som en slange, og flyve som en høg.
Jeg vil spise mig selv, fordøje mig, gå i flammer og blive en ny mig.
Nu er jeg en cykel, og rejser hvorhen jeg vil.
Men først skal opvasken klares!
mandag den 19. marts 2012
angst og øl
man mærker kroppen give slip ved første øl
næste øl gør mig sløv og jeg glemmer
den knude i min mave, som ønsker at blive skåret ud
men jeg ejer ikke en gang en dolk
jeg glemmer mit egos ballonlignende udtryk
og den indre stemme, der fortæller at jeg stadig ikke er god nok
den tredje øl og jeg glemmer efterhånden at tælle
tæller ikke længere mennesker eller øl jeg har drukket
eller penge jeg har brugt
og nu begynder jeg for alvor at glemme
glemmer hvor jeg startede
og glemmer planen om hvor jeg skulle hen
glemmer min krops begrænsninger
og glemmer de ting jeg har sagt eller ikke fik sagt
og nu begynder jeg at glemme at jeg har drukket overhovedet
min bevidsthed siger jeg har, men munden siger nej
nu glemmer jeg hvad jeg vil fortryde i morgen
jeg glemmer dengang vi mødtes og husker pludselig at det var sådan her
jeg glemmer hvordan jeg ser ud, og kan begynde at græde når jeg kommer i tanke om det
jeg græder nu
min bevidsthed ved godt hvordan man går, men det har kroppen glemt
Men jeg holder angsten borte.
Angsten for at blive glemt, for hvem glemmer dem der ikke husker sig selv?
angsten for at begå fejl, forbyttes med "hvor mange fejl kan jeg lave"
angsten for at blive snydt, for man når et punkt hvor man tænker: " jeg skal ikke have mere"
angsten for at være alene, for alene er kun den der ikke kan snakke med sig selv og sine dæmoner
angsten for at andre har det bedre end én selv, for alle andre knækker sig eller skændes eller græder
når jeg drikker tager angsten min fornuft i hånden og går ud sammen
hvad er det for en leg jeg leger?
hvad er det for en leg vi leger?
hjernen leger stilleleg mens hjertet lægger puslespil
min krop leger en leg som mit sind ikke må være med til
kroppen dirrer af forelskelse men vil ikke fortælle hjernen hvorfor
hvor er jeg i mit grænseland?
hvem er venner og hvem er fjender?
vi danser tæt i kælderen
uden at være sammen
min fantasi har givet mig ting livet ikke kunne
men hvornår giver livet mig noget jeg kan tage og føle på?
jeg er uforudsigelig og for pudsig
min ungdom er ved at falde til ro
er ved at blive kedelig
betyder det jeg er ved at være voksen?
jeg aflæser og overfortolker alle signaler
er det korrekt at gøre?
jeg går i en cirkel for tilfældigt at møde dig
på en vej du ikke engang kender til
jeg leger udklædningsleg
så kan jeg hver dag være et nyt menneske
hvem vil jeg være i morgen?
men denne leg forvirrer mig
når man hver dag er noget nyt
har man så et navn?
og er der mon nogen derude der vil lege med mig?
du er mit opium
Du er mit opium
Du får mig til at svæve, samtidig med jeg er helt afslappet i dit nærvær
sidder ganske stille på nåle
Og jeg er afhængig af dig, tænk at jeg skulle blive afhængig
endnu engang
Jeg bliver urolig og min krop begynder at ryste når du ikke er her
Du er min lattergas
Når jeg indånder dig, får du mig til at grine
du får min mave til at le
Og jeg er afhængig
afhængig af om du er her
og når du ikke er fremtryller mine tvangstanker følelsen
af lattergas
Du er min hampplante
jeg ved godt du er forbudt, men jeg kan bare ikke lade være
du gror og blomstrer og synes du er vokset hver gang jeg ser dig
og jeg er afhængig
for uden dig ville jeg sidde i et mørkt hjørne og græde
du er som lykkepiller og LSD på samme tid
og jeg ved at jeg burde på afvænning
og få det bedre
og leve længere
og stoppe med at drikke
(for vi ved jo at stoffer og alkohol ikke går sammen)
og jeg burde få en kat
og jeg og jeg og jeg
og jeg har abstinener
hvornår er mit næste fix?
Du er mit opiumog jeg bliver ikke rolig og tilfreds før jeg har fået dig
galskabens rutschebane
Jeg er brændt mig på mit eget hjerte
hele mit bryst er varmt, men det fryser
det er som om det er svært at trække vejret lige pludselig
når dit billede hopper op hopper mit hjerte en ekstra gang
er det sandt det jeg søger?
er der mening i galskaben?
min krop er i en rutchebane
jeg elsker ganske vidst noget af turen men ved ikke om jeg magter den endnu engang
hvorfor kan man ikke prøve den, kun når den er sjov og ny og spændende
hvorfor skal man have det stykke med hvor man er ved at kaste op
bare græder og vil ned
og hvorfor ved man aldrig hvornår den ender
hvorfor rutcher man i mørke?
og når lyset tændes, har man somme tider forvildet sig ind i heksens hule
og man er ved at blive ædt levende
af orme som svir
engang kildede de ganske vidst
og hvem ønsker denne hårde opbremsning?
Måske skal vi prøve rutcheturen bare én gang til
kom min kære
I got a thing for you
I got a thing for you
Jeg har en ting for dig
Du er ikke den ting jeg har for dig, for dig har jeg ikke
Men du giver sange en ny betydning
En gammel sang, ingen ny, fancy melodi
Teksten er sunget før
Måske bare en gammel ørehænger fundet frem blandt gemmerne
Blot det samme billede, i en ny ramme
intet nyt under solen
bare en ny forbrænding
du er en ulv i fåreklæder
et sødt lille lam
uden jeg ved hvad der er bagved
endnu en gang har jeg en følelse
som også viste sig sidst
men nu er jeg halvandet år klogere
og skal jeg hives gennem mudderet en gang til?
men jeg har en ting for dig
noget siger mig at det er anderledes denne gang
I got a thing for you
If you don't know you're right next to the right one
But I don't
Jeg ved det faktisk ikke og det gør du heller ikke
og hvis vi ikke tager chancen
finder vi aldrig ud af det
men dét jeg ved er at det kan gå galt
og oftes gør det i disse situationer
men ingen ved hvornår lykken begynder
eller hvornår den slutter igen
Men man ved det ske
rman hører så tit om det
vi lever i en tid hvor ægte kærlighed er forældet
sætter du mit voksenliv igang
eller skal jeg vente på den næste
eller den sidste
der er ingen vej udenom
Skal vi gå hånd i hånd til toget
eller skal jeg selv finde vej?
går vi ad den lille mørke vej
eller af den store med gadelamperne?
vi må skynde os
ellers misser vi toget
I got a thing for you
jeg har en ting for dig
jeg har et tog for dig
og hvis jeg ikke når dig
kommer der nok et igen om 10 minutter
nostalgi og varme vinduer
min krop er ved at tø op, og jeg begynder at kunne gå selv igen.
Min bevidsthed har fortrængt det sidste års tid, måske to.
Jeg er tilbage.
Tilbage til rødderne.
Jeg har sommerfugle i maven, ligesom sidst jeg have lyst hår og hvide solbriller.
Husker du vi sad på taget?
Du husker næppe første gang jeg sad på et tag.
Jeg har nu glemt hvor jeg går i skole, men jeg ved at jeg er i fremtiden.
I hvert fald i forhold til hvor jeg befinder mig nu.
Pludseligt husker jeg mit første 12-tal, og det seneste.
Nu er depressionen gået i hi, og smilet er vågnet, og overvejer ikke at forsvinde.
Lige nu har kun ét værelse med dårligskab og mug, som snart skal ryddes.
Vi rydder op, gør rent og bevæger os langsomt men sikkert til Nirvana.
forelskelsens dør
forelskelse er som dørentil edens have
vi ved at bag døren ligger paradis
men vi vælger at gå gennem den med lukkede øjne
og ender med at gå ind i væggen
op til flere gange
og hver gang vi prøver
gør det mere og mere ondt
men vi bliver ved
en skønne dag bliver vi lamme
af de gentagende forsøg
og bliver immune overfor forelskelse
- kylling
vi ved at bag døren ligger paradis
men vi vælger at gå gennem den med lukkede øjne
og ender med at gå ind i væggen
op til flere gange
og hver gang vi prøver
gør det mere og mere ondt
men vi bliver ved
en skønne dag bliver vi lamme
af de gentagende forsøg
og bliver immune overfor forelskelse
- kylling
romaner og lam
Livet er aldrig så simpelt som de er skrevet i romaner.
Eller måske lige præcis så simple!
Mit liv og min opfattelse af livet trænger til et realitetstjek.
I min verden, tror jeg livet er som de førnævnte romaner
"De mødes, de kysser, de er kærester"
Men det går lige op for mig at der skal mere til.
Forelskelsen strejfer mig, som en blid brise på en sommerdag, indtil du fortæller mig at det er en stor hund der ånder på mig.
"Se den kan godt lide dig", siger vedkommende, og mine øjne tror på det, og du fortætter "Den vil gerne være din ven". Jeg har efterhånden forstået man ikke skal dvæle ved af afvisning.
Men jeg har ikke mod på at prøve igen.
Hvor mange ulve skal man igennem for at finde lammet?
Og findes der noget lam? eller er der bare nogle ulve der klæder sig bedre end andre?
Skal jeg lade dig komme til mig eller skal jeg jagte dig?
Kom lille lam, kom!
Eller måske lige præcis så simple!
Mit liv og min opfattelse af livet trænger til et realitetstjek.
I min verden, tror jeg livet er som de førnævnte romaner
"De mødes, de kysser, de er kærester"
Men det går lige op for mig at der skal mere til.
Forelskelsen strejfer mig, som en blid brise på en sommerdag, indtil du fortæller mig at det er en stor hund der ånder på mig.
"Se den kan godt lide dig", siger vedkommende, og mine øjne tror på det, og du fortætter "Den vil gerne være din ven". Jeg har efterhånden forstået man ikke skal dvæle ved af afvisning.
Men jeg har ikke mod på at prøve igen.
Hvor mange ulve skal man igennem for at finde lammet?
Og findes der noget lam? eller er der bare nogle ulve der klæder sig bedre end andre?
Skal jeg lade dig komme til mig eller skal jeg jagte dig?
Kom lille lam, kom!
udsigtigen fra mit vindue er ikke den samme uden min kaffe
abstinenser og sult får kroppen til at længes efter kød og blod
og så også det faktum at jeg er alene.
Mine læber er tørre, da de for længe har stået stille.
Jeg gemmer mig for de ord jeg burde sige men som ikke har noget navn.
Skjuler mine skuffelser og genopbygger facaden.
Træet flytter aldrig længere end der hvor det har slået rødder
Og jeg er æblet. Ikke langt fra stammen men alt for langt væk fra Evas læber.
Jeg behøver næppe nogen slange til at dumme mig. Og dét gør jeg på skrift.
Tilgiv mig fader, for jeg har syndet, jeg har fejlet og jeg har fortrudt.
Jeg har ikke længe tilbage, før min tid er forbi.
Jeg sniger mig stille ud af bagdøren, skønt jeg har annonceret min exit.
Jeg er ikke døende, men jeg dør en lille smule, når jeg skal forlade dig.
Men kun for en stund, for jeg vil vende tilbage en dag.
Der er gamle bjerge og søer, jeg skal kigge på, elske og elske med.
Det er ikke dig, men mig. En dårlig kliché, men som i dette scenarie passer.
Fordi jeg elsker dig, men har ikke råd til dig. Du er for dyr i drift.
Byen du er min luder! Jeg betaler for at komme i dig, og betaler mere for at blive i dig.
Du er min luksusluder! Jeg betaler endda for at komme ud af din igen.
Jeg elsker at se dig bade i solen.
Men udsigten er ikke den samme uden min kaffe.
- Kylling
abstinenser og sult får kroppen til at længes efter kød og blod
og så også det faktum at jeg er alene.
Mine læber er tørre, da de for længe har stået stille.
Jeg gemmer mig for de ord jeg burde sige men som ikke har noget navn.
Skjuler mine skuffelser og genopbygger facaden.
Træet flytter aldrig længere end der hvor det har slået rødder
Og jeg er æblet. Ikke langt fra stammen men alt for langt væk fra Evas læber.
Jeg behøver næppe nogen slange til at dumme mig. Og dét gør jeg på skrift.
Tilgiv mig fader, for jeg har syndet, jeg har fejlet og jeg har fortrudt.
Jeg har ikke længe tilbage, før min tid er forbi.
Jeg sniger mig stille ud af bagdøren, skønt jeg har annonceret min exit.
Jeg er ikke døende, men jeg dør en lille smule, når jeg skal forlade dig.
Men kun for en stund, for jeg vil vende tilbage en dag.
Der er gamle bjerge og søer, jeg skal kigge på, elske og elske med.
Det er ikke dig, men mig. En dårlig kliché, men som i dette scenarie passer.
Fordi jeg elsker dig, men har ikke råd til dig. Du er for dyr i drift.
Byen du er min luder! Jeg betaler for at komme i dig, og betaler mere for at blive i dig.
Du er min luksusluder! Jeg betaler endda for at komme ud af din igen.
Jeg elsker at se dig bade i solen.
Men udsigten er ikke den samme uden min kaffe.
- Kylling
Abonner på:
Opslag (Atom)