Så er det den fjerde dag i Juni, og emnet er søskende.
Af den slags har jeg en lilleror på 18 år og en lillesøster på 11 år (snart 12). Min søster er faktisk kun en halvsøster fra min fars side. Min far og stedmor blev skilt efter 12 år og har hver især fundet kærester med børn, som vel så gør dem til papsøskende (?).
Men min eneste "hele" søskende, er min bror, og mit allerførste minde stammer fra hans fødsel. Jeg husker nogle orange mænd komme og hente min mor, og jeg var meget hysterisk og gemte mig under sofabordet. Jeg blev passet af min farbror der var 23 år. Senere kom min mormor og overtog tjansen med at passe mig.
Dog har jeg senere fået at vide, at jeg spurgte "Hvor er min Torben (farbror)?"
Hele min familie er ret rodet, da nærmest alle er gået fra hinanden. Min mor har 1 "hel" søskende og så ellers 3 "halve". 1 med samme mor og 2 med samme far. Hendes ene "halve" bror har 4 børn med samme dame, hendes "hele" bror har en datter, der bor i Jylland, som har fået 3 (?) papsøskende og en halvsøster. Min mors ene søster har nu 3 børn (der kom et sæt tvillinger, her den 22. maj 2014). Hendes anden søster har ingen børn (endnu).
Så min familie er lidt rodet, og det er lidt svært at forklare med de "halve", de "hele" og dem af "pap". Så i mit hoved er alle dem der er relateret til mig ved blod eller giftemål, det er "hele" familiemedlemmer.
Sikke en lang smøre om søskende, der kunne have været skrevet meget kort: "En bror og en halvsøster".
Vi ses imorgen smukke mennesker <3
Ingen kommentarer:
Send en kommentar